Polentapizza er en form for pizza, hvor bunden er lavet på polenta (som er en slags majsgryn), vand, salt, parmesan og olie. Det koges sammen og smøres ud på en bageplade, hvor efter den forbages. Det er nemt og det giver den mest sprøde og overraskende geniale bund. Det er bestemt ikke sidste gang jeg prøver med polentapizza. Jeg skal forsøge med en masse andre slags fyld snarest. Håber, I kan bruge min polentapizza opskrift.
Polentapizza smurt med en hjemmelavet pesto
Polentapizza er et nyt bekendtskab, som klart er kommet for at blive. Wow det er lækkert og vildt nemt. Undervejs var jeg noget skeptisk, da det ærligt lugtede ret meget af prut og var vildt irriterende at smøre ud på pladen – det der polentagrød. Men altså resultatet, både konsistens og smag i denne her bund er bare vildt godt og jeg glæder mig til at prøve den med forskellige slags fyld på. Så fortvivl ikke hvis I prøver den, trods prutlugt – jeg lover jer at resultatet bliver godt.
Her lavede jeg en hjemmelavet basilikumspesto og brugte de bagte peberfrugter fra denne salat oven på også. Desuden kom jeg lidt syltede rødløg på og et par stykker bresaola (så var mændende glade – vi fik det nemlig som en del af en tapasaften med et vennepar).
Her blev til en bageplade fuld – cirka 12 stykker pizza. Jeg håber I har lyst til at prøve opskriften
Opskrift på polentapizza
Ingredienser
Pizza
- 3 dl polenta (majsgryn)
- 8 dl vand
- 1 god tsk. salt
- 30 g parmesan
- 3 spsk. olie
Basilikumspesto
- 1 potte basilikum
- 1 lille fed hvidløg
- 40 g parmesanost
- 100 g pinjekerner
- 1 spsk. citronsaft
- salt og peber
- 1/2 dl olie
Sådan gør du
Pizza
- Kom polenta, vand og salt i en gryde og lad det koge forsigtigt op imens du rører rundt. Det skal ende med at blive en tyk og sej grød. Tag den af varmen
- Riv parmesan og kom olie i og rør godt rundt.
- Smør det ud på en bageplade beklædt med bagepapir
- Bag bunden i ovnen ved 200 grader (varmluft) i en halv time, til den begynder at blive sprød
- Lav imens din pesto og de bagte peberfrugter
Basilikumspesto
- Kom det hele i en minihakker/ foodprocessor og blend til det er en pesto
- Kom pestoen på den bagte polentabund og top med peberfrugterne og evt. rødløg og bresaola
- Bag atter pizzaen i 5-10 minutter alt efter hvor bagt du ønsker den
Andre lignende opskrifter
- Se også min bedste pizzadej opskrift her – hvis du ønsker en helt klassisk pizza. Eller den bedste tomatsauce til pizza. Denne kan også bruges til denne polentapizza
- En lidt anden opskrift, som måske alligevel kune friste er disse virkelig nemme tortillas hapsere her, som er tortillaspandekager med ost, skinke og spinat lagt sammen og en tur i ovnen til osten smelter.
- Prøv også min pitapizza. Denne her er med serranoskinke, pesto og mozzarella.
- Den sidste idé til anderledes pizza, er blomkålspizza. En slags grøntsagspizza hvor der er godt med blomkål i bunden.
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer