Sund jordbærtærte, her er mit bud på en sundere jordbærtærte stadig med de klassiske lag og elementer. En marcipanbund, et chokoladelag, en vaniljecreme og friske jordbær. En super frisk, sød, cremet og samtidig sprød kage med jordbær.

Opskrift på sund jordbærtærte
En jordbærtærte er faktisk min yndlingskage. Både af alle mine kager her på bloggen, men også bare helt generelt. Jordbærtærte er bare min favorit over dem alle. Jeg elsker virkelig kage, og nærmest alle slags. Men der er bare intet som slår en god tærte med jordbær og chokolade samt denne her skønne vaniljecreme. Hvis du ønsker en helt klassisk opskrift på jordbær tærte, kan du også se med her! Men den du er landet på her, er bare lige den tand mere nærende, mindre sød og med begrænset mængde sukker.
Ingredienser
Bund
- 200 g marcipan
- 1 knsp salt
- 2 spsk. agavesirup eller ackaciehonning
- 4 æg
- 100 g. mandler
Chokoladelag
- 65 g. 80 % mørk chokolade
Vaniljecreme
- 1 lille tsk vaniljepulver / 1 vaniljestang
- 350 g. skyr eller græsk yoghurt
- 150 g. natural flødeost
- skal fra 1/2 citron + 2 spsk saft herfra
- 2 spsk. agavesirup eller ackaciehonning
Pynt
- 1 bakke friske jordbær
- 1/2 bakke friske blåbær
- et par mynteblade
Sådan gør du
- Kom alle ingredienser til bunden i en blender, kør godt rundt og kom dejen i en tærteform beklædt med bagepapir
- Bag bunden ved 175 grader i 20 minutter (jeg brugte varmluftovn)
- Hak chokoladen og kom den over den varme bund, så chokoladen smelter. Smør den ud.
- Lav cremen ved at blande ingredienserne hertil.
- Lad bunden køle af og chokoladelaget stivne en smule, og kom så cremen hen over.
- Stil evt. kagen på frys i 20 minutters tid, så cremen når at sætte sig.
- Skær nu bær ud som du ønsker og pynt kagen med disse samt lidt mynteblade
Lagene i denne jordbærtærte
Du finder først en dejlig kompakt bund med marcipan, en kraftig mørk chokolade, en lækker let creme (som ikke er for fed) og så selvfølgelig friske bær på toppen.
Jordbærtærten blev lavet i anledningen af min søsters 24 års fødselsdag, og gæsterne var lige så tilfredse med den, som jeg selv. Jeg har siden hen lavet den et utal af gange, for jeg elsker den.. God fornøjelse med den.
Bag først bunden, som bl.a. er lavet på mandler, marcipan og æg.
kom så et lag mørk chokolade over den varme kage, så det smelter og kan smøres ud.
Så kommer du cremen på, en vaniljecreme lavet på skyr, flødeost, vanilje og citron.

Og til sidst pyntes den med en masse friske bær. 
Flere lækre kager med knap så meget sukker
Hvis du er til andre friske kager, kan du også se opskriften på denne cheesecake med lime og mælkechokolade. Se også min sundere gulerodskage eller sundere banankage.
Bliv inspireret til mere sund mad og kage med begrænset mængde sukker.
- Besøg også denne guide, hvor jeg har delt en masse om sunde opskrifter, primært aftensmad dog. Her finder du alt fra nærende, mættende opskrifter med masser af grøntsager og protein, tilde antiinflammatoriske uden ultraforarbejdede ingredienser. Der er tips til at gøre det nemmere at spise sundt, og meget mere.
- Du kan også finde alle de sundere kager her. Her har jeg samlet alle minde nemme og sundere kager og desserter.
- Og er du blot til søde sager generelt, så besøg denne guide der viser ud af kage opskrifter. Alle mine bud på lækre skærekager, muffins, små snacks som kugler, barer og den slags. Der er lagkager, cheesecakes, sundere kager og ja – simpelthen bare en samling over det hele.
Følg med på instagram, Facebook og modtag mine nyhedsbreve
Inde på min Instagramprofil kan du følge med i, når der kommer nye opskrifter på min blog. Jeg deler også inspiration til træning og hele træningsprogrammer. Hop ind og tryk “følg”, hvis du vil holde dig opdateret på min blog og følge lidt med i mit liv i det hele taget. Inde på min facebookside viser jeg hver dag et udpluk af opskrifter frem – bl.a. med inspiration til sund aftensmad, madpakker til børn og voksne, gode salater, dejligt hjemmebag osv.
Sidst men ikke mindst kan du tilmelde dig mine nyhedsbreve (det er helt gratis) og få tilsendt ugentlige madplaner hver fredag. Det er nemme madplaner med fokus på at undgå madspild, de er med lettilgængelige råvarer og familievenlig mad, som indeholder godt med grøntsager.


Hej Julie.
Mega fed blog med en masse lækkert indhold.
Spørgsmål: Ville man kunne lave den fredag aften og stille den på køl (uden bær) og så spise den lørdag middag?
– det er til 1 års fødselsdag og jeg tænker ikke tiden er til både at bage boller, banankage og jordbærtærte lørdag forrmiddag.
Hej Maria 🙂
Ja det tænker jeg helt sikkert sagtens du kan.
Og mange tak for de søde ord 🙂
Hvad kan de 2 spsk sødende eks være? 😊
Agavesirup eller akaciehonning måske 🙂
Hva størrelse tærteform brugte du til kagen? 🙂
Mener den er omkring 20 cm i diameter 🙂
Er det skyr natural eller skyr med vanilje smag som skal bruges? 🙂
Hejsa. Jeg bruger den almindelige neutrale skyr 🙂
Hej Julie
Har du erfaring med at lave kagen dagen før den skal bruges?
Hej Camilla.
Det kan den sagtens. Du kan også have bunden lavet dagen før, med chokoladen over. Cremen kan du også forberede, men måske bare opbevare den i en bøtte og så samle kagen et par timer inden gæsterne kommer 🙂
Tak, så må det blive til to kager 😉
🙂 Lækkert. Bare jeg skulle spise med på den menu der 😉
Hvor mange personer rækker kagen ca. Til 😊 Kh. Signe
Hej Signe 🙂
Åh det kommer selvfølgelig an på hvor store stykker man spiser, men 6-8 stykker ca 🙂
Er egentlig ikke meget for jordbærtærte, men alt med marcipanbund er jeg stor fan af 😀
http://satinawandel.dk
😀 haha. Jeg elsker alt ved en jordbærtærte, både marcipanen, chokoladen, cremen og mest af alt jordbær 😉
Virkelig smuk kage, så indbydende. Min svigerinde har cøliaki/glutenallergi og derfra ved jeg der er mange glutenallergikere, der heller ikke tåler glukosesirup, som der ofte er i marcipan.
God påske
Anne-Marie
Mange tak. Nå ok, ja så kan det selvfølgelig blive et problem for dem. Så må man ud i selv at lave marcipanen ;O) Rigtig god påske til dig også..
Min mor kan ikke længere tåle gluten, så hun vil da blive ellevild, når jeg laver den her til hende 🙂 Tak for en god opskrift!
Kh The A-Way!
https://theawayblog.wordpress.com
Dejligt hvis I kan bruge opskriften så 🙂