Sund carbonara

Her er en opskrift på en grønnere sund spaghetti carbonara. En pastaret med en parmesan-flødesauce, men en udgave med godt med grøntsager også.

sund carbonara
grøn carbonara

Sund carbonara – en med masser af grøntsager

 

Carbonara er en af mine livretter, hvis altså den laves på præcis denne her måde! Det jeg elsker ved en klassisk carbonara er smagen og konsistensen af saucen. Den der cremede parmesansauce med æggeblommer, fløde og godt med frisk sort peber er bare lige i øjet.

Det jeg så ikke er helt tosset med i retten er dens mangel på grønt, samt dens meget ensformighed hvad angår både smagen og konsistensen. Jeg får personligt lynhurtigt nok af den klassiske carbonara. MEEN.. Så var det at denne her version så dagens lys. Sund carbonara: en version hvor saucen stadig er klassisk fed og lækker, men hvor der er kommet en masse grønt ind i retten som giver både smag og forskellige konsistenser. Helt perfekt, synes jeg. Lige pludselig en af mine nye livretter. Så det er ikke kun pga. sundheden i retten (eller mangel på samme) at jeg har justeret på den. Mindst lige så meget fordi jeg synes den smager så meget bedre nu.

 

Klassisk carbonarasauce

Jeg har altså stadig lavet en sauce med parmesan og fløde. Jeg har også brugt almindelig spaghetti (som jeg har suppleret med strimlet squash). Og så har jeg brugt både kylling og bacon i retten. Her ud over har jeg så tilføjet en masse grøntsager, – her kan du jo blot bruge dine favoritter. Jeg får sikkert en masse carbonara-fans op af stolen, når jeg kalder retten en spaghetti carbonara – sådan som jeg har sundhedspiftet den. Men altså, hvor synes jeg bare denne her carbonara smager skønt, så jeg håber I har lyst til at give den et forsøg. Her var nok til 4 personer.

 

Sund carbonara opskrift

Ingredienser

  • 125 g bacon (jeg brugte sådan en bacon man skærer selv, det smager så meget bedre)
  • 400 g kyllingebryst eller inderfilet
  • Evt. lidt ekstra olie til stegning
  • 1 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 100 g broccoli
  • 100 g svampe
  • 100 g frisk spinat
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • ¼ liter fløde (så fed som du ønsker, selve retten er proppet med grønt og lavet på squashpasta, så jeg synes godt du kan "tillade dig" at købe en piskefløde)
  • 2 små tsk. salt og 1 tsk. peber
  • 30 g parmesanost
  • 1-2 squash + en pakke frisk spaghetti
  • Til toppen: masser af persille, cherrytomater og evt. lidt mere parmesanost og peber

Sådan gør du

  1. Start med at skære din bacon i tynde skiver og steg dem på en tør pande, ind til de er helt sprøde. Tag stykkerne af og læg dem evt. på et stykke køkkenrulle.
  2. Skær din kylling i mindre stykker og steg dem i fedtet fra din bacon. Når kyllingen er stegt færdigt, tages også det fra panden.
  3. Hak løg, hvidløg, broccoli og svampe i mindre stykker og kom det på panden sammen med lidt ekstra olie, svits 5-10 minutter ind til det bliver lidt blødere.
  4. Tilsæt spinaten og skru ned til middelvarme, lad det simre til spinaten er faldt sammen.
  5. I en skål røres æggeblommer, fløde, salt, peber og revet parmesanost sammen
  6. Hæld massen over grøntsagerne og rør godt rundt
  7. Nu skal spaghettien sættes over og koges i et par minutter
  8. Striml imens dine squash på et jern, som kan laves spaghetti struktur. Bland blot den færdigkogte spaghetti med den strimlede squash, så du har den lidt sundere variant mikset med den “rigtige”
  9. Kom din spaghettiblanding ned til retten og server det med kyllingen, bacon, og evt. lidt frisk persille, cherrytomater, ekstra parmesanost og et kværn frisk peber.

Bedøm denne ret

 

carbonara
sund carbonara

Andre bud på lækre pastaretter:

Hvis du er til denne skønne carbonara – kunne det være du også er til den helt klassiske spaghetti bolognese. Eller hvad med en pasta pesto med bagte grøntsager og sprød chorizo

 

Instagram

Følg meget gerne med på min Instagramprofil for flere opskrifter og hverdagsmad-inspiration

Kommentarer

  1. Hej Julie.
    Hvad har du til at lave grønstsags spaghetti/spiraler? Skal ud at investere – og du har anvendt det meget i opskrifter 😉 så tænker du må have en der duer.

    1. Jamen faktisk har jeg bare sådan en lille billig én (https://www.skiftselv.dk/koekkengrej/gefu-spirelli-spaghetti-slicer-t-groentsager-g13460/?utm_source=GoogleShopping-Husholdning-Koekkengrej&utm_medium=cpc&utm_campaign=produkt&gclid=Cj0KCQiAkNfSBRCSARIsAL-u3X9LHwoeXlX87ym4qMfpogjccOrR9f1OyldeOkfVtTKAoqAZLU4sp0waAu0CEALw_wcB) Den er ganske udemærket hvis man bare skal lave til 2 personer, men hvis man skal lave til mange mennesker, vil jeg anbefale noget større og dyrere.. 🙂

  2. Jeg har her til aften igen lavet denne ret og den er bare et kæmpe hit hos os alle! Tusind tak for super inspiration!

      1. Hej.

        Tak for en dejlig blog. 🙂

        Kan ikke se spaghetti på hverken indkøbslisten eller i opskriften.

        Der skal almindelig spagetti i, ikke? Og hvor meget ?

        1. Hej Lasse. Tak skal du have. Jo det skal der – der står både almindelig spaghetti i ingredienserne og i fremgangsmåden 🙂 Sig til hvis du ikke kan finde det. Kh.

  3. Hej Julie, jeg er kæmpe fan af din blog og læser alle indlæg ? Min eneste frustration er at jeg nogen gange synes opskriften er lidt “stor” når man er single (på SU)og altid kun laver mad til en, jeg har lidt for mange rester når jeg går efter din madplan og kan desværre aldrig følge med på dine lækre madplaner!
    Jeg har kun ros til dine opskrifter og kreativitet og får altid lyst til mere mad end jeg kan spise ??

    1. Hej Hannah 🙂 Åh det kan jeg godt se, – kan du ikke halvere opskrifterne måske? 🙂 Og madplanen? Så rækker den til én + lidt madpakke eller rester til fryseren.. Kh. Julie

      1. Hej igen Julie ?
        Det er helt sikkert en mulighed, synes bare jeg står tilbage med mange grønsager f.eks. Gulerødder, broccoli osv, fordi der er så mange forskellige i, hvilke jeg godt kan li’. Ved aldrig hvilken jeg skal pille fra ift smag ??
        Men som sagt jeg er total vild med din blog! ❤️

        1. Nej det er selvfølgelig rigtigt, det er et nyt problem så 😉 Kan du ikke juice resten af grøntssagerne? Eller bage boller med gulerødder? Ellers er frys-rester-ned metoden måske den mest optimale.

  4. Lækkert – den tror jeg, vi skal have i aften 😀 Jeg tænker, jeg bare undlader at kalde den carbonara; så har jeg vist en kæreste med mange argumenter mod rettens navn. Men jeg er helt enig med dig – det er en carbonara 😉

    1. Hej Marie 😀
      Dejligt du kan bruge opskriften, håber I fik det lavet og kunne lide det 🙂
      Nej det er lidt et farligt ord at bruge, især overfor mænd 😉

  5. Tak for denne opskrift – nu må jeg se om familien køber den grønne version 😉 I det hele taget spændende at følge med på din blog og dine gode madplaner.

    1. Hej Sara. Mange tak for din søde kommentar, håber I har fået den lavet? Og kunne lide den 😀

Vis alle kommentarer (16)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret