Stenalderboller

Hvis der er noget jeg spiser rigtig meget af for tiden, så er det de her stenalderboller. De er nemlig ekstremt nemme at bage, langt nemmere end klassiske boller. Der er ingen hævetid, de skal ikke røres på maskine, de skal ikke æltes og intet skal snittes. Det tager mig vitterligt 5 minutter at smække dem sammen og så passer de bare sig selv i ovnen.

stenalderboller

Ud over at være suppe nemme de her, så er de yderst rige på fibre, protein og gode vitaminer og mineraler. De mætter og holder blodsukkeret stabilt. De er glutenfri, sukkerfri og mælkefri. Jeg spiser ret antiinflammatorisk selv nemlig, hvor jeg starter hver dag med sådan en sag her. Jeg har dem bare i fryseren, så er det super nemt at hive en ud hver morgen og varme den i mikrobølgeovnen og efterfulgt på brødristeren.

Jeg bruger silikonemuffinsforme til dem, for så er der ikke brug for bagepapir eller fedtstof. De slipper så nemt!  Opskriften får I her, så deler jeg nedenfor hvad jeg spiser på dem.

 

Opskrift på stenalderboller

Julie Bruun

Stenalderboller

Lækre glutenfri stenalderboller, perfekte hvis du ønsker at spise antiinflammatorisk
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 29 minutter
Antal: 12 stk.
Ret: Bagværk

Ingredienser
  

  • 4 dl blandede frø og kerner hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, hampefrø og chiafrø f.eks.
  • 3 dl blandede nødder mandler, valnødder, pistacie mm
  • evt. 1 dl poppet quinoa hvis du har
  • 1/2 tsk. salt
  • 5 æg
  • 1/2 dl olie oliven eller kokos
  • 1/2 dl vand

Equipment

  • silikone muffinsforme
  • Skål
  • Ovn

Method
 

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Bland alle ingredienserne i en skål og kom massen i forme (helst silikone-muffinforme)
  3. Bag i 25 minutters tid.

Noter

Kan fryses
De slipper nemt uden fedtstof, hvis du bruger en silikoneform

Spis det her oven på dine stenalderboller

Om morgenen er jeg mest til noget sødt, ikke så meget til hummus, pesto og den slags. Men det kan du selvfølgelig altid spise herpå. Hvad jeg spiser om morgenen på de her stenaldermuffins:

  • en hjemmelavet sundere nutella (dadel-kakao-hasselnøddecreme)
  • peanutbutter
  • andet nøddesmør, f.eks. mandelsmør
  • en hjemmelavet marmelade med kogt hindbær, honning, vaniljepulver og chiafrø.

Sammen med sådan en stenalderbolle her, drikker jeg et glas citronvand, får mine kosttilskud og en kop kaffe. Glimrende morgenmad, hvis du spørger mig.

 

Andre ligende opskrifter

Instagram

Følg meget gerne med på min Instagramprofil lige her. Her deler jeg en masse opskrifter, en masse videoer af både mad og træning. Der er madplaner, en masse sundhed og små glimt fra min hverdag. Håber I har lyst til at kigge med. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev. Dette sender jeg ud hver weekend, hvor man får mine madplaner helt gratis. Det foregår lige her.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret

Opskrift Vurdering