Sandwich med kylling, grillost og syltede rødløg

Den her sandwich med kylling, grillost og syltede rødløg en virkelig smovset madpakkeidé, som bare hitter her hjemme. Den mangler ikke noget, hvis du spørger mig. Hjemmelavet sandwichbrød, smurt med en cremet bund, sprødhed fra salat og agurk, syrlighed fra de syltede rødløg, fedmen og teksturen fra grillosten, og ikke mindst en masse smag fra den hjemmelavede pesto. Altså bare en god kombination. Jeg håber, at du kan bruge den!

sandwich med kylling

sandwich med kylling

Opskrift på sandwich med kylling, grillost og syltede rødløg

Sandwichen er perfekt til at tage med på en hyggelig picnic, i madpakken, eller til aftensmaden – hvis den lige skal være nem. Skal den være ekstra luksus, kunne man jo sagtens snige et stykke sprødt bacon ind på toppen af fyldet.

Sandwich med plukket kylling, grillost, syltede rødløg og pesto

Opskrift til 4 sandwich

Opskriften her rækker til 4 sandwichbrød. Jeg vil dog anbefale at bage ekstra brød når man alligevel er i gang. Man kan jo blot gemme resten i fryseren.

Opskriften på syltede rødløg finder du her 

Ingredienser

Sandwichbrød

  • 2 dl lunken vand
  • 12 g gær
  • 2/3 tsk. salt
  • 300 g mel
  • 3 spsk. olie (jeg bruger olivenolie)

Pr. sandwich

  • Smørrelse: 1 spsk. mayo + 1 spsk. creme fraiche + 1 nip salt
  • 50 g plukket kylling (50 g kyllingebryst)
  • et par salatblade
  • lidt syltede rødløg
  • et par skiver agurk
  • 1 par skiver grillost

Pesto (til et lille glas der rækker til 4 sandwich)

  • 2 håndfulde basilikum
  • 3 spsk. ristede pinjekerner
  • 1 tsk. citronsaft
  • et godt drys salt og peber
  • 10 g parmesanost
  • 2/3 dl olie

Sådan gør du

Start med at lave syltede rødløg, hvis du ønsker disse i. Følg opskriften i linket ovenfor. Lad dem stå og trække mens du laver dit brød

 

SANDWICHBRØD

  1. Kom vand og gær i en skål og rør godt, så gær opløses. Jeg bruger en røremaskine, men du kan godt røre i hånden.
  2. Kom salt, honning og mel ved og rør godt. På maskinen gav jeg det 7-8 minutter ved høj omdrejning, så dejen slipper skålens kanter.
  3. Kom olie ned langs kanten af skålen og løft dejen, så den lige vendes rundt på overfladen i olien.
  4. Kom en opklippet frysepose hen over skålen efterfulgt af et viskestykke. Lad dejen hæve her i, på køkkenbordet i 1-1,5 timer.
  5. Form nu flutes i den ønskede størrelse, og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. De må gerne have godt med olie på overfladen. Kom igen posen og viskestykket over og lad dem efterhæve i 30 minutters tid.
  6. Tænd imens ovnen på 200 grader varmluft
  7. Kom bagepladen i ovnen og giv dem 18-20 minutter. Hold øje, ovne er forskellige. De skal være sprøde oven på og nedenunder. Lad dem køle af på en rist.

 

PESTO:

  1. Rist pinjekernerne på en tør pande
  2. Kom alle ingredienserne minus olie i en minihakker eller foodprocessor og kør rundt til det er blendet så meget som muligt
  3. Bland det op med olien.

 

PLUKKET KYLLING:

  1. Kom et kyllingebryst i en gryde med kogende vand. Lad det ligge her i i 15-20 minutter, til det er gennemkogt.
  2. Så kan du trække det fra hinanden med to gafler.

 

GRILLOST:

  1. Skær din ost i skiver
  2. Rist dem på en pande i lidt olie et par minutter på hver side.

 

SAMLE, SAMLE, SAMLE:

  1. Skær dine brød over
  2. Smør “overen” med pesto og “underen” med en blanding af mayo, creme fraiche og lidt salt
  3. Kom et par salatblade på den med mayo, så et par skefulde af det plukkede kylling, syltede rødløg, agurkeskiver og den ristede grillost.
  4. Luk din sandwich sammen og spis med det samme, eller kom dem i madpakken

 

Bedøm denne ret

 

Video af sandwich med kylling

Her kan du lige lynhurtigt få et overblik over hvordan jeg samler den her sandwich med kylling.

Vild med sandwich med kylling?

Hvis du ligesom mig elsker sandwich, så vil du måske også kunne lide følgende:

Nemmere og hurtigere udgave af sandwichen

Nogle af elementerne sandwichen kræver lidt tid at lave. Jeg har selv lavet sandwich brødene, syltet rødløg og lavet en hjemmelavet pesto. Du kan sagtens lave sandwichen endnu hurtigere og spare lidt til ved bare, at købe dig til ovenstående. Du kan også fint bruge rødløg der ikke er syltede. Eller en blanding af begge – kan man egentlig få for meget løg?

 

Til den søde tand

Efter sådan en lækker omgang sandwich med grillost, kylling og syltede rødløg, kan det være den søde tand lige skal tilfredsstilles lidt. Jeg kan godt lide at have lidt småt liggnede, som man lige kan snacke lidt af til kaffen. Eller bare når man lidt har brug for lidt sødt på picniccen eller efter aftensmaden. Det kunne f.ek.s være havregrynskugler med dadler eller romkugler med dadler. Der skal ikke altid så meget til at stille den søde tand.

 

Mere madpakkeinspiration

Find meget mere madpakkeinpiration i min e-bog, Madpakker, som jeg har lavet sammen med Lisbeth Østergaard. Den koster 129 kroner, og indeholder mere end 50 madpakke opskrifter for både børn og voksne.

Hvis du vil have mere – og gratis – madpakkeinspiration, så tjek kategorien “madpakke” inde på min blog. I dette indlæg har jeg desuden samlet en lang række idéer til madpakkeegnet grønt, brød, salater, kød, vegetarretter og små snacks og søde sager.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret