Salat med pære, gedeost og løgkompot

Salat med pære, gedeost, løgkompot og sprødstegt parmaskinke – bedste kombination af både sødt, salt, sprødt og blødt.

salat med pære

Salat med pære og gedeost

 

Denne opskrift giver en dejlig og lidt anderledes salat som både er god som en måltidssalat i sig selv og som tilbehør. Den har både lidt sødt fra løgkompotten, lidt sprødt fra nødderne og parmaskinken. Noget kant fra den lidt kradse rucolasalat og gedeosten, men samtidig noget blødt fra osten. Alt i alt en kombination som jeg er vild med. Salaten kan som sagt sagtens gå for et helt måltid, eller den kan serveres sammen med noget kød. Jeg kommer med lidt serveringsforslag nedenfor. Din salat med pære kan også være en del af en buffet, hvis man skal holde fest eller lave tapas.

Salat med pærer og løgkompot

Opskrift til 2-4 alt efter om det er tilbehør eller et måltid

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

13 minutter

Samlet tid

20 minutter

Ingredienser

  • 75 g rucola
  • 50 g parmaskinke
  • 2 pærer
  • 50 g gedeost (gederulle)
  • 30 g valnødder
  • 1 dl karamelliseret rødløg/løgkompot (se opskrift nedenfor)

Løgkompot

  • 2 rødløg
  • 2 store spsk. smør
  • 2 store spsk. flydende honning
  • 1 godt nip salt og peber
  • 1/2 dl lagereddike

Sådan gør du

  1. Start med at lave din løgkompot ved at smelte smør og honning på en pande. Snit rødløg og kom det over på panden. Lad det blive blødt. Kom så salt, peber og eddike ved og lad det simre sådan i 10 minutters tid.
  2. Skyl imens rucola og dup det tørt og læg det på en tallerken/ fad.
  3. Steg parmaskinke sprødt og kom over salaten, evt. smuldret.
  4. Skær pærer og gedeost ud i skiver og anret sammen med parmaskinken over rucola.
  5. Kom den karamelliserede rødløg og valnødder over og server.

Bedøm denne ret

salat med pærer

Spis din salat med pære og gedeost sammen med ..

 

I denne kategori har jeg en masse bud på kylling som tilbehør. Dvs. kylling der i sig selv kan spises sammen med kartofler eller grønt tilbehør som denne salat med pære. Jeg bruger faktisk rigtig ofte selv kategorien, hvis jeg allerede ved hvilken salat vi skal have eller hvilket grønt tilbehør og kartofler jeg har lyst til. Så kigger jeg tit her for at finde den slags kød der kunne passe til. Og vi er bare mest til kylling her hjemme, hvorfor det ofte ender med dette.

 

Vild med løgkompot?

Kom det i bagels, sliders, panini eller andet i den dur. Vi har faktisk næsten altid et glas løgkompot stående i køleskabet. Det kan virkelig løfte en hver sandwich. Så hvis man lige bruger 10-15 minutter på at smække en omgang sammen og kommer det i et marmeladeglas, kan det holde sig en lille uges tid og netop bruges i ovenstående eller i tærter, på pizza eller i salater som denne salat med pære.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret