Pizzasnegle

Her er min bedste opskrift på pizzasnegle med skinke, ost og et krydret tomatfyld. De er saftige og bløde og holder sig friske nogle dage. Virkelig de bedste pizzasnegle, jeg nogensinde har bagt – så håber, I vil prøve opskriften af.

pizzasnegle pizza snegle

Pizzasnegle

 

Her har I en, hvad jeg selv ville sige, sindssygt god opskrift på pizzasnegle. Det er selvfølgelig lidt store ord om sin egen kreation, men jeg synes virkelig også, de er gode. De er bløde og lette, saftige og på ingen måde tørre. Blandingen heri smager bare af noget, jeg synes lidt for ofte, man får især sådan noget brød som her, hvor det bare ikke rigtig smager af noget. Men de her smager altså krydret, lidt salt, lidt sødt. Så jeg håber, I vil prøve opskriften, og endnu mere håber jeg, at I også er vilde med dem.

Pizzasnegle

Opskrift til 28-30 snegle

Ingredienser

Dej

  • 25 g gær
  • 2,5 dl mælk
  • 80 g smør
  • 2 tsk. salt
  • 2 spsk. sukker
  • 1 æg
  • 500 g hvedemel
  • 100 g grahamsmel eller andet groft mel

Fyld

  • 280 g tomatpuré (2 store dåser)
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. tørret timian
  • 3 spsk. balsamico
  • 1 nip chilipulver
  • 1,5 tsk. salt + lidt peber
  • 1 tsk. sukker
  • 1 peberfrugt
  • 1 pakke skinkestrimler (200 g)
  • 1 pose cheddarost (175 g)
  • en håndfuld frisk timian

Pensling

  • 1 æg

Sådan gør du

Start med at lave din dej:

  1. Kom halvdelen af mælken og smør i en gryde og varm det kort, så smørret smelter. Bland med det kolde mælk, så det bliver lunt.
  2. Smuldr gær ned i en skål, jeg bruger en røremaskine til at røre dejen – og kom mælk og smeltet smør ned til gæret.
  3. Kom salt og sukker ved samt et æg og rør det sammen
  4. Kom melet vedtog ælt godt til dejen slipper kanterne. På røremaskinen små 10 minutter
  5. Kom et stykke film eller en frysepose man klipper op – hen over skålen, samt et viskestykke og lad dejen hæve i 1-1,5 time, til den er hævet flot op.
  6. Imens den hæver kan du lave dit fyld

Fyld: 

  1. Bland tomatpuré, oregano, timian, balsamico, chilipulver, salt, peber og sukker i en skål.
  2. Skær peberfrugt ud i små tern

Rulle, rulle, rulle

  1. Når dejen er hævet, rulles dejen ud på et meldrysset bord til en stor firkant – min måler cirka 40*50 cm
  2. Smør tomatblandingen ud og drys peberfrugten ud.
  3. Kom skinke, cheddarost og timian ud over
  4. Rul til en stor pølse og skær ud i skiver af 2-3 cm bredde
  5. Læg dem forsigtigt over på en bageplade beklædt med bagepapir
  6. Tænd ovnen på 200 grader varmluft og lad dem hæve lidt ekstra imens ovnen bliver varm
  7. Pensl med sammenpisket æg og bag i 15-20 minutters tid, til de er gyldne og let sprøde.

Bedøm denne ret

Video af pizzasnegle

pizzasnegle   pizzasnegle

Pizzasnegle til fryseren

Jeg bagte denne omgang, så vi kunne fylde fryseren op. Selvfølgelig skal man også lige have en enkelt, når de lige er kommet ud af ovnen. Men tanken var, at vi kunne bruge dem til madpakker, til eftermiddagssulten eller lige inden man skal i seng. Er jeg den eneste, som bliver sulten sådan konsekvens når klokken slår 21.30? Det sker hver aften hos mig og jeg kan aldrig beslutte mig for, hvad jeg skal spise. Føler sjældent for en portion havregrød eller en skive rugbrød. Men sådan en snegl her – den kan man vel altid lige snuppe. Så nu glæder jeg mig over, at vi har 15 pizzasnegle, som ligger og gemmer sig i fryseren.

 

Fyld til pizzasnegle

Sagtens. Du kan skifte skinkestrimlerne ud med kylling, eller lave dem vegetarisk. Du kan komme andre grøntsager i finthakket end lige peberfrugt. F.eks. aubergine, squash, revet gulerod eller finthakket blomkål. Du kan også sagen tilføje eller erstatte flere krydderier eller friske krydderurter til fyldet.

 

Andre idéer til madpakken

Prøv også mine pølsehorn, mine bagels eller mine rugbrødboller. Så er der da lidt at vælge mellem, hvis du står og skal lave madpakker. Jeg har også tidligere skrevet et indlæg om madpakke inspiration.

pizzasnegle

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

    1. Ok, det forstår jeg næsten ikke. Jeg har bagt dem SÅ mange gange og har aldrig oplevet at de blev tørre. Jeg har heller ikke hørt det problem fra andre. Gad vide hvorfor det lige er et problem for dig brugt. Måske de meltyper suger mere væske. Min bliver elastisk og blød og nemlig meget nem at arbejde med.

  1. Hej, jeg har bagt disse snegle flere gange, men jeg synes dejen er meget tør, jeg glemmer altid, at jeg skal huske at tilsætte ekstra væske.

    1. Hej Heidi.
      Åh lyder mærkeligt, for jeg bager dem selv igen og igen og har aldrig manglet væske. Det er næsten også den opskrift, jeg har fået mest feedback på- at den fungerer. Ingen har før skrevet at dejen er for tør, så det lyder lidt underligt :/ Gad vide om det er melet du bruger, der gør det? 🙂

  2. hej Julie jeg har eksammen i madkunstskab og har valgt at bruge din opskrift, min lærer og censor vil dog rigtig gerne have vi finder information omkring kalorier, kulhydrater, proteiner osv. i vores opskrifter. ved du hvad dine pizzasnegle indeholder i forhold til det?

    1. Hej Jasmin
      Hvor dejligt, du har valgt at bruge min opskrift. Det gør mig meget glad 🙂
      Jeg har ikke regnet på det, men du kan jo slå alle ingredienserne op og selv lave beregningen.
      Held og lykke med eksamen!
      Kh. Julie

  3. De ALLERBEDSTE pizzasnegle jeg nogensinde har smagt 🤩⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

  4. Hej Julie. Hvordan tøer du dem op når du tager en fra fryseren? Jeg tænker vel ikke at du venter til at den har tøet op af sig selv 😉

    1. Hej Emilie. Hvis de skal med i madpakken kommer jeg dem frossen med i. Hvis de skal spises med det samme kommer jeg dem lidt i mikroovnen, og så lidt på brødristeren eller i ovnen efter 🙂 Kh

  5. Hej
    Jeg synes dine billeder af dine pizza snegle er helt vild gode.
    Jeg arbejder i Billund ungdomsskole og mangler et billede af pizzasnegle, må jeg benytte mig af et af dine billeder til de opslag vi laver når vi skal lave pizzasnegle i en af vores klubber?
    Hvis jeg havde tid og evner lavede jeg selv de snegle og tog billeder men…
    Det er ret svært at finde et “gratis” billede som man må bruge til det og jeg vil gerne gøre det rigtigt så derfor spørger jeg.

    1. Hej Christina. Jeg opbevarer dem enten i en tæt lukket plastikpose eller i en bøtte med låg 🙂

  6. Hvis man skal fryse dem skal man så fryse dem nærmest direkte fra når de kommer ud af ovnen?

    1. Jeg plejer lige at lade dem køle ned til stuetemperatur inden jeg kommer dem i fryseren 🙂

  7. Kan se du i flere af dine opskrifter tager en frysepose eller et stykke film over dejen, når den skal hæve, og derudover også et viskestykke. Har det en bestemt effekt? Plejer nemlig kun at tage et viskestykke over dejen, så er lidt nysgerrig..😄

    1. Ja det er for at bevare fugten i dejen. Viskestykket alene suger en masse fugt og sådan dejen godt blive tør. Det er mest vigtigt ved sådan noget som blødefødselsdagsboller og chokoladeboller, hvor man ikke ønsker revner i bollerne under hævning.

    1. Hej Cecilie
      Jeg har ikke prøvet det, men jeg skifter af og til selv mælk ud med yoghurt i mine bolledeje osv., så det tror jeg sagtens!
      Kh Julie

    1. Hej Lars. Beklager, jeg gør den lige mere præcis. Jeg tænker blot på de klassiske størrelser når jeg skriver en pakke. 200 g skinkestrimler og 175 g ost.

Vis alle kommentarer (25)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret