Marokkansk salat med sød kartoffel

Denne marokkansk-inspirerede salat er en skøn blanding af sødme fra bagt sød kartoffel og dadler, syre fra lime og æble, sprødhed fra mandler og friskhed fra urter. Alt sammen samlet i en farverig skål, som emmer af sol og varme krydderier. Den er klar på 30 minutter og fungerer perfekt som tilbehør til  aftenmåltidet – eller som en grøn frokost i sig selv. Håber du har lyst til at prøve min opskrift på marokkansk salat med sød kartoffel.

Opskrift på marokkansk salat med sød kartoffel

 

Den her marokkanske salat er et lækkert mix af sødt, surt, sprødt og blødt. De bagte søde kartofler får selskab af saftige cherrytomater, friske æbler, dadler og urter – og det hele samles med en krydret lime-dressing med spidskommen og æbleeddike. Salaten fungerer virkelig godt som tilbehør til fx grillet kød, falafler eller som del af en buffet. Den er lynhurtig at lave og fuld af smag og tekstur.

Marrokansk salat med sød kartoffel

Opskrift til 4 personer som tilbehør

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

  • 1 stor sød kartoffel
  • 10-15 cherrytomater
  • 1 syrligt æble
  • 1 lille rødløg eller skalotteløg
  • 7-8 dadler
  • 1 håndfuld mandler
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • 1 håndfuld frisk koriander

Dressing

  • 4 spsk. olie
  • lidt salt og peber
  • lidt stødt spidskommen
  • 1 økologisk lime (skal og saft)
  • 2 spsk. æbleedikke

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Rengør sød kartoffel og skær i tern, kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag i 20 minutters tid.
  3. Imens skæres cherrytomater i kvarte, æbler i tern og løg snittes fint.
  4. Fjern stenene fra dadlerne og snit dem + mandler groft.
  5. Bland dressingen sammen i en skål.
  6. Kom de søde kartofler, tomater, æbler, løg og urter i en skål. Top med dadler, mandler og dressing.

Bedøm denne ret

 

Video af marokkansk salat med sød kartoffel

marokkansk salat med sød kartoffel

Justeringer og variationer

Du får lige et par forslag til, hvordan du evt. kan tilpasse sagen for at gøre den mere mættende, mere grøn eller mere cremet.

  1. Gør salaten mere mættende: Tilføj kogte linser, couscous eller kikærter, hvis du vil gøre salaten mere fyldig og servere den som hovedret. Du kan tilføje nogle falafler også for endnu mere mæthed.
  2. Frisk og grøn: Du kan sagtens tilføje grønkål, feldsalat eller babyspinat for lidt ekstra grønt og bid.
  3. Tilføj ost: Smuldret feta eller cremet gedeost passer virkelig godt til de søde dadler og de bagte kartofler. Det giver ekstra fylde og en fin saltet kontrast.

 

Andre gode salat-opskrifter

Hvis du kan lide denne opskrift på marokkansk salat med sød kartoffel, så vil du sikkert også kunne lide disse lækre salat-opskrifter:

  • Buddha bowl: Vegetarisk buddha bowl med ristede kikærter, couscous, grønt og en smovset peanutbutterdressing.
  • Salat med pulled chicken og crispy rice: Masser af friske grøntsager og urter, snasket teriyakikylling, sprøde ris og så en himmelsk dressing bestående af blandt andet sesamolie, soya, tahin, ingefær og hvidløg. Mums!
  • Spidskålssalat med linser og squash: En mættende og nærende salat. En lilla spidskålssalat med linser og squash. Squash har været på en grillpande, hvilket giver en masse smag til salaten. Der er også grillost i salaten, som også har været på en pande først med sirup og chiliflager. Det smager helt kanon.

 

marokkansk salat med sød kartoffel

 

Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til lækker hverdagsmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste. Jeg har en lang række forskellige madplaner med forskellige temaer. Hop gerne ind og se, om der er en madplan, som passer til jeres familie.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret