Madplan for uge 27 er proppet med grøn og nem mad til når det skal være let og overkommeligt. Her er bl.a. en omgang grillspyd på planen som kan spises med tzatziki og vandmelonsalat. Der er cremet pasta, fyldte søde kartofler med mexicansk twist. Der er burritos og salat med kikærter og sprød chorizo. Jeg håber, at det kan bruges! Ønsker jer en mega dejlig uge.
Madplan for uge 27
Næste uges madplan er vanvittig lækker, hvis jeg selv skulle sige det. Mange af retterne er nogle af mine personlige favoritter. Mandag starter vi ud med en gang grillspyd med kylling, pølser, grillost og grønt, sammen med tzatziki og vandmelonsalat. Tirsdag står den på lækker cremet pasta med chorizo – retten har jeg tænkt, at lave dobbelt portion af, for den står nemlig på rester onsdag. Torsdagsmenuen lyder på fyldte mexicanske søde kartofler med pulled chicken, guacamole, tomat salsa og syltede rødløg. Samme fyld har jeg tænkt at komme i burrits fredag. Lørdag byder på en sprød kikærtesalat med majs og chorizo. Søndag er reste dag. Tøm køleskabet og server alle rester fra ugens løb.
- Mandag: Grillspyd med kylling, pølser, grønt og grillost som spises sammen med vandmelonsalat og tzatziki.
- Tirsdag: Cremet pasta med chorizo, lav gerne dobbeltportion
- Onsdag: Rester fra igår
- Torsdag: Fyldte mexicanske søde kartofler. Lav ekstra af både guacamole, salsa, pulled chicken og syltede rødløg – det kan bruges igen i morgen.
- Fredag: Brug idag ovenstående i burritos
- Lørdag: Sprød kikærtesalat med majs og chorizo, serveret med de rester du har liggende fra ugen.
- Søndag: Rester – tøm køleskabet og lav dig lidt lækkert ud af alle dine rester
Indkøbsliste til madplan for uge 27
Grøntsager:
- 1 squash
- 2 majskolber
- 1 agurk
- 4 avocadoer
- 1 vandmelon
- 1 lille bakke champignon
- 1 granatæble og/eller 1 bakke jordbær
- 4 søde kartofler
- 3 bakker cherrytomater
- 8 orange eller røde peberfrugter
- 2 lime
- 1 citron
- 1 net rødløg
- 1 net hvidløg
- 2 friske røde chilier
- 1 bundt persille, koriander, mynte eller basilikum
Kød og fisk:
- 1200 g kylling
- 1 stor chorizopølse
- 3 grillpølser
Mejeri:
- 1 stor bøtte creme fraiche
- 1 pakke grillost
- 1 bøtte græsk yoghurt (10 %)
- 500 g flødeost
- Feta eller salatost
- 1 pose cheddarost
Andet:
- Grillspyd
- 1 flaske olivenolie
- 1 flaske balsamicoeddike
- 1 tube tomatpuré
- 1 flaske æbleeddike
- 1 flaske ketchup
- 1 pose pasta
- 1 tube agavesirup
- 1 dåse kikærter
- 1 pose tortillachips
- 1 pakke tortillapandekager (med 5-6 pandekager)
- Brun farin, salt, peber, spidskommen, paprika, stødt koriander, lidt sukker, evt. chilipulver
Følg meget gerne med på min Instagramprofil lige her, hvor jeg også deler opskrifter, glimt fra hverdagen og inspiration til hverdagsmad. Det kan også være du endnu ikke har set vores nyeste kogebog. Den er propfyldt med inspiration til hverdagsaftensmaden, – over 130 opskrifter. Den kan du få fingrene i her.
Kommentarer