Kikærtekugler

Få en opskrift på nemme og lækre kikærtekugler med chokoladeovertræk. En nærende snack til både store og små med masser af protein og fibre.

Kikærtekugler

Kikærtekugler med chokoladeovertræk

 

Mangler du noget lækkert til den søde sult, men vil du gerne skrue lidt ned for sukkeret og op for de gode næringsstoffer. Så er her et bud! De er nemlig perfekte til madpakken, til mellemmåltiderne eller til aftenkaffen. De kan sagtens fryses, det gør jeg altid. Så er det bare at snuppe en eller to ud, når man får lyst. Efter 2 minutter er de klar til at spise, iskolde, kompakte og fulde af smag.

Kikærtekugler med chokoladeovertræk

Opskrift til 11-12 kugler

Samlet tid

15 minutter arbejde + lidt frysetid

Ingredienser

  • 200 g kikærter fra dåse
  • 120 g bløde dadler
  • 2 spsk. peanutbutter
  • 1 lille håndfuld havregryn
  • 50 g mandler
  • 1 nip salt
  • 2 store spsk. smør
  • 100 g chokolade til overtræk + et drys flagesalt

Sådan gør du

  1. Dræn dåsen med kikærter og kom halvdelen af kikærterne i en food processor (den sidste halvdel kan ristes på en pande med krydderier og toppe din næste salat).
  2. Kasser stenene fra dadlerne og kom dadlerne i maskinen sammen med peanutbutter, havregryn, mandler, salt og smør.
  3. Kør til det er blendet sammen og rul kugler.
  4. Stil dem på frys imens du smelter chokoladen.
  5. Vend kuglerne i chokoladen, drys med lidt flagesalt og stil kuglerne på frys igen eller køl – til chokoladen er størknet. Nyd dem iskolde.

Bedøm denne ret

Kikærtekugler

Små tilføjelser tilde her kikærtekugler

Her kommer lidt idéer til ting og sager du kan komme i dine kikærtekugler, som helt sikkert kun gør dem bedre.

  • appelsinskal og saft (husk øko appelsiner) – det her skal jeg prøve næste gang.
  • kanel, kardemomme eller andre varme krydderier
  • et lille bitte nip chili, jeg ved godt det lyder lidt skørt – men et lille spark til dem er faktisk ret godt.
  • kaffe, kom 3-4 spsk. stærk espresso i. Måske du dog skal bruge lidt ekstra havregryn eller mandler så.
  • kerner og frø, det er også godt med hørfrø og græskarkerner i
  • byt mandler ud med andre nødder, f.eks. pistacie, peanuts eller cashewnødder
  • vend dem i lys chokolade i stedet eller en chokolade med smag
  • kiks – det er også godt at komme 5 digestive eller bastogne kiks i

 

Andre sundere snacks

Vil du gerne have flere af de her opskrifter, hvor man skruer ned for sukkeret og op for de gode næringsstoffer? Opskrifter på snacks som stadig smager hammergodt? Jamen så klik dig ind på en af disse:

Instagram

Følg meget gerne med på min Instagramprofil, hvor jeg deler flere sundere opskrifter

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret