Chokoladebomber med nødder og dadler

Her finder du en snack som egentlig nærmest er en smule helse, og så alligevel.. En ordentlig bombe! De mætter godt de her, de er tunge, men de smager fantastisk. De er lavet på dadler, chokolade, tahin, valnødder, mandler, pistacienødder og salte peanuts. Prøv de her Chokoladebomber med nødder og dadler

chokoladebomber

Chokoladebomber med nødder og dadler

 

Jeg har tidligere delt en lignende opskrift (se den her) på noget seriøst lækkert. Planen var så at jeg ville lave det igen, men havde ikke mere peanutbutter og heller ikke nok mørk chokolade. Så jeg forsøgte at erstatte peanutbutter med lys tahin og den mørke chokolade blev så delvist erstattet af hvid chokolade. I stedet for at komme det hele i en rugbrødsform og få barer ud af det. Kom jeg det i små silikoneforme, så man får sådanne hapsere her. Du kan jo selv vurdere hvilken af de to opskrifter, du er mest til. Jeg er ærligt mest til den med peanutbutter, for den er helt fantastisk (igen, se den her). Meen de her kan nu altså også noget og fortjener også at blive delt med jer. Hvis du ikke er så meget til peanutbutter, den slags underlige mennesker findes jo ;o) Ja, så er det måske de her du skal kaste dig over.

Chokoladebomber

Opskrift til 20 små snacks

Samlet tid

20 minutter

Ingredienser

  • 100 g mørk chokolade
  • 100 g hvid chokolade
  • 3 spsk. lys tahin
  • 15 bløde dadler
  • 120 g nødder (mandler, pistacie, valnødder og salte peanuts)

Sådan gør du

  1. Smelt chokolade
  2. Fjern stenene fra dadlerne
  3. Fjern skaller fra pistacienødder, hvis du bruger dem.
  4. Kom halvdelen af den smeltede chokolade i en små forme (jeg brugte den mørke chokolade nederst)
  5. Pres dadlerne ned oven på. Jeg synes det er nemmest at presse dem flade i mellem fingrene og så lægge dem ned som et lag oven på chokoladen
  6. Smør tahin ud over
  7. Kom så de forskellige nødder på, du kan hakke dem groft inden. Du kan også bare komme hele nødder på
  8. Hæld så det sidste chokolade hen over (måske det hvide chokolade)
  9. Sæt dem på frys i 10-15 minutter

Bedøm denne ret

Video af chokoladebomber med nødder og dadler

Opbevar dine chokoladebomber med nødder og dadler på frys

De smelter ret nemt, så jeg vil anbefale at have dem på frys. De er nemlig hammergode når man tager dem ud og nyder dem helt hårde, kolde og faste. Er du ikke til dem sådan helt kolde og hårde, kan køleskabet også gøre det.

 

Brug blot de nødder du elsker

Jeg havde lige mandler, valnødder, pistacienødder og peanuts på lager. Men du kan sagtens bruge det du elsker mest. Jeg er også vild med hasselnødder eller pekannødder. Hasselnødderne er dog klart bedst, hvis de bages og skallen pilles af.

 

Lynhurtig snack

De her chokoladebomber med nødder og dadler tager små 20 minutter. Så en hurtig snack, som hverken skal bages eller gøres ved. De kan som sagt fryses, hvilket er ret rart – så man bare laver en ordentlig portion som holder længe. Så snupper man bare de stykker man nu har brug for.

Chokoladebomber med nødder og dadler

Andre hurtige desserter og søde sager

  • Der er også de her crispy peautbutterbarer, altså wauw for en snack, siger jeg bare.
  • Du kan også lave dine egne toffifee. Det tager heller ingen tid.
  • Brændte mandler er jo også fuldstændig undervurderet. Hvorfor er det en julet ting, man burde spise dem meget oftere jo.
  • Sidste bud på en hurtig snack: havregrynskugler. Med en snert af kaffe, mums!

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret