Fastelavnsboller

Fastelavnsboller

Opskrifter på fastelavnsboller

Her finder du mine fastelavnsopskrifter, som jo primært er fastelavnsboller. Men dem skal man heller ikke undervurdere. Jeg elsker simpelthen fastelavnsboller, både de hjemmelavede og bestemt også dem man køber sig til. Her har jeg samlet alle mine bud på den skønne kage.

 

Fastelavnsboller fås efterhånden i virkelig mange varianter. Det er jo blevet en kæmpe ting med fastelavnsbollesæsonen. Instagram vrimler i fastelavns boller, bagerierne har et kæmpe udvalg og det er nærmest en stor konkurrence hvem der kreerer de bedste og mest poulære. Der findes en masse fastelavnsbolle anmeldelser rundt omkring og jeg køber mig da også fattig hver år. Dog elsker jeg altså også at lave dem selv.

Du kan jo enten lave de gammeldags fastelavnsboller med creme og (i min optik) remonce. Men jeg har også samlet dem med wienerdej, du kan f.eks. købe dig til frosne croissanter eller andet bake-off, som du varmer og fylder med alt muligt lækkert.

 

Gammeldags fastelavnsboller

De består af en klassisk smørfyldt gærdej, som rulles ud og skæres i firkanter. Så kan du fylde dem med en vaniljecreme, jeg foretrækker helt klart at lave den fra bunden. Det er slet ikke svært og jeg har en opskrift på en nem vaniljecreme her også. Men du kan også købe et brev med vaniljecremes pulver, som piskes med mælk.

Der ud over elsker jeg en marcipanremonce i mine fastelavnsboller. Det er lidt forskelligt hvad man foretrækker af fyld. Nogle kan godt lide marmelade, kompot, nougat eller et stykke mørk chokolade i også. Så skal fastelavnsbollerne ellers lukkes, gerne så fyldet bliver inde i dem. Jeg har video her på siden af hvordan jeg gør, og mit fyld bliver altid inde i bollerne.

Pensl med æg og bag. Top gerne med chokolade og hakkede nødder.

Wienerdejs fastelavnsboller 

Som sagt kan du købe fastelavnsboller på frys eller croissanter på frys, som blot varmes og derefter fyldes med det du ønsker. Jeg skærer croissanterne op, fylder dem med en flødeskum, kompot, remonce eller creme. så kan de lukkes sammen igen og serveres med flormelis.