Agurkestave med æggefyld

Agurkestave med æggesalat er en lille, lækker hapser, som er perfekt til frokostbordet, tapas eller som forret. Her får du sprøde skoleagurker fyldt med en cremet og mild æggesalat med sød sennep, karry og citron – toppet med sprød bacon og friske krydderurter. De smager af forår og sommer og er virkelig hurtige at lave. Du har dem klar på bare 20 minutter, og de ser samtidig super fine ud på bordet.

Agurkestave med æggefyld

Opskrift på agurkestave med æggesalat

 

Det her er sådan en ret, der er god at lave, når det gerne må være lidt ekstra lækkert, men stadig nemt og hurtigt. De små ruller er både børnevenlige og friske, og man kan nemt justere smagen, alt efter hvor meget karry og sennep man bruger. De kan sagtens stå lidt i køleskabet inden servering, så man kan lave dem klar i god tid. Og så er de geniale, hvis man er ude efter en low carb løsning – her er ingen brød eller pasta i sigte.

Agurkestave med æggesalat

Opskrift til 4 personer

Samlet tid

20 minutter

Ingredienser

  • 3 æg
  • 1 lille dl mayonnaise
  • 2 spsk. sød sennep
  • godt med salt og peber
  • 1 tsk. karry
  • 2 spsk. citronsaft
  • 6 skoleagurker
  • 4 stykker bacon
  • 1 spsk. purløg
  • 1 spsk. dild

Sådan gør du

  1. Kog æg i 8 minutter.
  2. Steg bacon sprødt, jeg kommer det på en bageplade beklædt med bagepapir og giver det 10 minutters tid ved 200 grader i ovnen.
  3. Halver imens agurkerne på langs og udhul med en ske. Kasser dette.
  4. I en skål kommes mayo, sennep, krydderi og citronsaft.
  5. Pil de kogte æg og skær dem småt, kom i skålen og rør sammen.
  6. Kom fyldet i agurkebådene.
  7. Hak den sprøde bacon og drys over.
  8. Klip purløg og drys dette + dild over

Bedøm denne ret

Video af agurkestave med æggesalat

Agurkestave med æggefyld

Agurkestave med æggefyld

Serveringsforslag

De her agurkestave med æggesalat er virkelig alsidige og kan serveres på mange måder. De passer perfekt til:

  • Tapasbordet – Brug dem som en frisk og grøn kontrast til ost, pølse og brød. De pynter så fint på et fad og giver lidt lethed midt i alt det fyldige.
  • Madpakken eller picnic – De er nemme at pakke og spise med fingrene. Lav dem klar i en bøtte, og tag dem med som en sund frokost eller mellemmåltid.
  • Påskefrokost – Kombinationen af æg, karry og friske urter passer perfekt til påsken. Servér dem som et grønt og moderne indslag til frokostbordet.
  • Som tilbehør – Brug dem som tilbehør til fx en grøntsagstærte eller nogle kyllingedeller. De giver et sprødt og syrligt element, der fungerer godt sammen med mange retter.

Let og low carb

Hvis du er ude efter en let, mættende og kulhydratfattig ret, så er de her agurkeruller et virkelig godt bud. Her får du både protein og fedt fra æggesalaten og baconen, og samtidig masser af friskhed fra de sprøde agurker. Det er en ret, der mætter godt uden at ligge tungt, og som du kan nyde både til frokost, som snack eller aftensmad på de dage, hvor du gerne vil spise lidt lettere. Den er også god, hvis du spiser keto eller low carb – og nem at tilpasse med de krydderier og toppings, du bedst kan lide.

Andre lette anretninger

Hvis du er vild med agurkerullerne med æggesalat, vil du måske også synes om disse lette og lækre små anretninger. De er perfekte som små hapsere til frokost, tapas eller som en del af et gæstebord:

  • Agurkeruller med tuncreme: En frisk og cremet snack, hvor sprøde agurkeskiver rulles omkring en lækker tuncreme. Perfekt som en let forret eller som en del af et tapasbord.
  • Pindesnacks – lette små tapasanretninger: Tre forskellige små hapsere: melon med parmaskinke og basilikum, agurkeskiver med rygeost og laks, samt bagte dadler med bacon. Nemme og hurtige snacks, der pynter på ethvert tapasbord.
  • Croissanter med hønsesalat: Luftige croissanter fyldt med cremet hønsesalat, toppet med sprød bacon, radiser og frisk dild. En luksuriøs snack eller frokost, der er nem at forberede og imponerer gæsterne.
  • Kartoffelvafler med laks: Sprøde kartoffelvafler toppet med flødeostecreme, avocado, røget laks og frisk dild. En elegant og mættende snack, der passer perfekt til brunch eller som en let forret.

Følg med for flere lækre opskrifter

Følg mig på Instagram, Facebook og Pinterest, hvor jeg deler masser af inspiration til nemme og lækre retter og træning. På min TikTok profil deler jeg udelukkende madvideoer, og her er du også meget velkommen til at følge med. Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev, så får du leveret en madplan til den kommende uge i din indbakke hver lørdag 📆📩✨

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret