Bagt blomkål med parmesan

Bagt blomkål med parmesan er et skønt grønt tilbehør til aftensmaden. Det er nemt at lave og passer sig selv i ovnen næsten al tiden. Vores version er med parmesan, smør, citron, hvidløg og krydderurter.

bagt blomkål

Opskrift på bagt blomkål med parmesan

Her er opskriften på et helt bagt blomkål. Vær opmærksom på, at bagetiden i ovnen er afhængig af størrelsen på dit blomkål. Er det meget stort, skal det nok have lidt mere end en time. Prøv at stikke i den efter en times tid, og tjek, om den virker nogenlunde mør. Der må gerne stadig være bid i.

Bagt blomkål med parmesan, citron, hvidløg og krydderurter

Opskrift til 6-8 personer som tilbehør

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Ingredienser

  • 1 lille blomkålshoved
  • 3 spsk. smør
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. finthakket persille
  • 2 spsk. finthakket timian
  • 1 stor spsk. salt + peber
  • Skal og saft fra 1/2 citron (øko)
  • 15 g parmesan

Til servering

  • Friskhøvlet parmesan
  • Evt. frisk persille og/eller timian

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Smelt smørret, og bland med presset hvidløg, finthakket persille og timian, salt, peber, citronskal og citronsaft.
  3. Frigør blomkålen for grønne blade. Stil i ovnfast fad.
  4. Smør blomkålen ind i smørblandingen.
  5. Sæt i ovnen i 50 minutter.
  6. Kom derefter revet parmesan hen over blomkålen, og giv yderligere 10-15 minutter, så blomkålen får en god time alt i alt.
  7. Top evt. med mere parmesan og friske krydderurter ved servering.

Bedøm denne ret

bagt blomkål med parmesan

bagt blomkål med parmesan

Andre opskrifter med blomkål

Jeg er selv helt vild med blomkål i både gryderetter, salater, i bagt version og i grøntsagsbrød. Det er mildt i smagen og nemt at flette ind i mange forskellige slags retter. Her er et par af mine andre opskrifter med blomkål, som jeg vil anbefale:

  • Blomkål i ostesauce ala Mac and cheese – en ny opskrift på bloggen, som udgør et lidt sundere alternativ til den klassiske Mac and Cheese med pasta. Nemlig hvor pasta er erstattet med blomkål. Men selvfølgelig stadig med en fedtet ostesauce og bacon.
  • Friturestegt blomkål, som jeg tror selv de fleste børn også gider spise!
  • BBQ-marinerede blomkål – disse smager næsten lidt af kød. De barbequemarinerede blomkål minder lidt om kyllingelår i både smag og udseende. Et virkelig lækkert og smagfuldt tilbehør.
  • Blomkålspizza med kylling – sidst men ikke mindst er blomkål genial at bruge i grøntsagsbrød og som pizzabund, hvis du forsøger at undgå for meget hvede. Så kan du spise pizza med god samvittighed og samtidigt få en god portion sunde grøntsager.

 

Følg med på Facebook

Jeg ville blive meget glad for at se dig inde på min Facebook-side, hvor jeg hver dag fremhæver både nye og gamle opskrifter – ofte nogle af mine egne yndlingsopskrifter. Hop meget gerne ind og tryk “følg”, så bliver du automatisk opdateret, når jeg lægger noget nyt op.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret