Madpakker til børn

Madpakker til børn… Man får måske umiddelbart associationer til rugbrødsmadder, der har ligget i tasken en hel dag og ikke er blevet spist, fordi barnet fandt dem 0% spændende. Men det behøver ikke være sådan. En madpakke til børn kan bestå af meget andet en klapsammen med leverpostej. Det vigtigste for mig er i hvert fald, at mine børn får noget energi til skoledagene – noget benzin i tanken. Og det ved jeg kræver mere end en – i deres øjne – kedelig rugbrødsmad. Hvis du kan bruge lidt madpakke-inspiration, så læs bare videre. I indlægget her vil jeg nemlig vise nogle bud på madpakker fulde af frugt og grønt, hjemmelavet snacks og mad, lidt købte godter – og der har da også sneget sig en enkelt rugbrød ind

Madpakke til børn

Madpakker til børn

 

På den ene side er velkendt godt, og på den anden side kræver det også nogle gange, at der er noget nyt i madpakken før den er spændende. På billederne her ser du lidt forskellige idéer til, hvad en madpakke til børn kan indeholde. De forskellige opskrifter har jeg fra min ebog MADPAKKER som kan findes her. Lige nu kører jeg tilbud, hvor du får mine andre ebøger med gratis når du køber madpakke-bogen.

 

På billederne: 

  • Pitapizza med hjemmelavet tomatsauce, ost, pepperoni og peberfrugt
  • Pastasalat med majs, ærter, peberfrugt, bacon og karrydressing
  • Skiveskåret frugt og grønt: Æbler, blommer, nektariner, peberfrugt, gulerødder, agurk
  • Kikærtekugler
  • Flapjacks
  • En rugbrød med barnets yndlingspålæg
  • Ostehaps
  • Salami-hapser
  • Frugtstænger
  • Tvebakker

Ikke nødvendigvis det hele i én madpakke. Det er blot idéer til elementer i madpakken.

Madpakker til børn

Hjemmelavede snacks i fryseren

Jeg er ret glad for snacks, der kan opbevares i fryseren. For så er det lynhurtigt at proppe lidt lækkerier i madpakkerne om morgenen. Det kunne for eksempel være kikærtekugler overtrukket med mørk chokolade og hjemmelavede flapjacks, som er müslibarer bestående af masser af frø og kerner. Begge dele kan ligge i fryseren og så bare tages ud om morgenen; direkte fra fryseren og over i madpakken.

Madpakker til børn. Kikærtekugler

Flapjacks. Madpakker til børn

Og lige et godt tip herfra: Pak snacks med chokoladeovertræk ind i eksempelvis madpakkepapir. Så får de kære små ikke chokolade på fingre, rundt om mund og på tøjet. Eller i hvert fald ikke lige så meget, som hvis de bare skal holde om den.

Flapjacks

Video af madpakker til børn

Få meget mere madpakke-inspiration

I min e-bog “Madpakker” har jeg samlet omkring 50 opskrifter og idéer til madpakken.  Her er både idéer til de helt hurtige løsninger der max tager 10 minutter, men også opskrifter på hjemmelavede luksusting til madpakken, som pølsehorn, pizzasnegle, frøsnappere og diverse muffins. Inklusiv opskrifter på tingene som nævnt i indlægget her: Kikærtekugler, flapjacks, pastasalat og pitapizza.

Bogen henvender sig både til børn der går i børnehave eller skole, men også til voksne der har brug for lidt madpakke inspiration. Opskrifterne er nemme, grønne og grove, så de mætter. Det er velsmagende, simple opskrifter, der kan bruges af hele familien.

For 129 kr. får du 100 sider fuld af inspiration til dine madpakker. Og lige nu får du mine andre e-bøger med, når du køber madpakke e-bogen. Hop ind på min webshop og køb min e-bog Madpakker.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret