Tvebakker
Tvebakker
Her finder du mine opskrifter med tvebakker.
Tvebakker er i sig selv lidt kedelige, hvis du spørger mig. Jeg kunne finde på ting der var mere spændende at smøre smør på og sidde og tygge i. Men der faktisk ret glimrende at bruge i bagværk.
Hvorfor hedder det egentlig tvebakker?
Jeg har spurt Chat GPT hvorfor det egentlig hedder tvebakker og “hun” siger det er fordi de er bagt to gange. Hun siger:
Tvebakker er små, runde eller ovale stykker brød, der er bagt to gange. Navnet “tvebakker” kommer fra det danske ord for “to gange bagt”. Første gang bages brødet som en hel dej, der skæres i skiver og derefter bages igen, indtil skiverne er helt tørre og sprøde. Resultatet er et knasende og let brød, der har en lang holdbarhed.
Det havde jeg da egentlig aldrig tænkt over, altså “tre-bakker” navnet. Nå, sjovt. Så ved vi det. Og jeg har også læst mig til at de oprindelig blev bagt som en måde at forlænge holdbarheden af brød på i tider, hvor konserveringsteknikker var begrænset.
Brug dem til makronkager
Men her på siden finder du også et par skrifter med tvebakker. De smager jo ret neutralt, lidt sødt måske. Og så har de denne her sprøde konsistens og knas, som gør sig godt i f.eks. makronkager. Nogle spiser dem også i koldskål, men der må jeg bare sige at jeg altid ville foretrække kammerjunkere.
Til morgenmad, eller hvad?
Chat GPT foreslår mig også at dyppe tvebakker i varm mælk eller te for en hurtig og nem morgenmad. Meeen, så skulle jeg dælendytme være sulten og køleskabet skulle være ret så tomt ellers. Og så vil jeg nok bare foretrække at komme smør på dem og bevare dem sprøde. Hvad tænker I andre? Er det bare mig der er lidt madsnobbet her?
Lang holdbarhed og gode til små børn
Tvebakker har en lang holdbarhed og kan opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur i flere uger. Dette gør dem til en praktisk snack at have ved hånden. De er også ret fine til børn, der bare gerne vil snacke et eller andet, hvor sukkerindholdet alligevel er holdt ret meget nede.
Bag tvebakker selv
Jeg har faktisk aldrig prøvet at bage dem selv, vi køber dem altid bare færdigbagte. Men hvis man vil prøve, har jeg fået spyttet denne opskrift ud (den er dog ikke testet herfra):
Sådan Laver du Tvebakker
Ingredienser:
-
- 500 g hvedemel
- 25 g gær
- 2 dl mælk
- 50 g sukker
- 50 g smør
- 1 tsk salt
Fremgangsmåde:
-
- Opløs gæren i lun mælk, og tilsæt sukker og smeltet smør.
- Bland mel og salt i, og ælt dejen godt.
- Lad dejen hæve i en time.
- Form dejen til små boller og læg dem på en bageplade.
- Bag bollerne ved 200 grader i cirka 15 minutter, indtil de er let gyldne.
- Skær de afkølede boller i halve, og læg dem tilbage på bagepladen med skæresiden opad.
- Bag dem igen ved 150 grader i cirka 20-30 minutter, indtil de er helt tørre og sprøde.