Energikugler

For lidt tid siden delte jeg denne opskrift på energikugler ovre på min Instagram, og de blev virkelig populære. Derfor får du nu også min opskrift på energikugler her på bloggen, så de er nemme at finde igen. De her lækre dadelkugler er fyldt med nødder, kerner og mørk chokolade og er perfekte som sund snack, madpakkeidé eller et lille energiboost i hverdagen.

energikugler

Det fede ved de her kugler er at de er enormt næringsrige. De er simpelthen proppet med gode fedtsyrer, fibre, vitaminer og protein. De er mega mættende, geniale til madpakker, børn, voksne, småtspisende små børn og ældre mennesker, der godt kunne bruge et skud ekstra energi. De er gode i forbindelse med en træning eller som en sundere dessert.

 

Opskrift på energikugler

 

Julie Bruun

Lækre energikugler på dadler, nødder og kerner

Her får du en opskrift på nogle enormt nærende kugler der er perfekte til småtspisende børn og ældre, eller bare til dig der gerne vil have lidt power og god næring ud af dine snacks. Dig der mangler en madpakkeidé, en snack til før træningen eller dig der elsker dadelkugler
Samlet tid 20 minutter
Antal: 35 kugler
Ret: madpakke

Ingredienser
  

  • 400 g dadler fjern stenene
  • 60 g mandler
  • 35 g valnødder
  • 30 g hørfrø
  • 30 g græskarkerner
  • 10 g hampefrø
  • 10 g chiafrø
  • 15 g kakao
  • 45 g smør
  • En lille sjat måske 2 tsk. romessens
  • Et godt nip salt
  • 60 g mørk chokolade
  • Kokosmel til at rulle i

Equipment

  • Food processor
  • Gryde eller mikrobølgeovn

Method
 

  1. Fjern stenene fra dadlerne.
  2. Kom alle ingredienser minus chokolade og kokosmel i en. food processor. Kør godt rundt
  3. Hak mørk chokolade groft og vend i dejen, mos det sammen for at fordele chokoladen.
  4. Rul kugler og vend dem i kokosmel.
  5. Stil på køl eller frys til. de er helt kolde og faste, og nyd.

Noter

De kan sagtens fryses ned
Kom enten hakket mørk chokolade i og rul demi kokosmel, eller dæk dem med mørk chokolade

Video af energikugler

Se en video her af hvor nemt det er – alt skal bare i en food processor.

 

Derfor er de her dadelkugler sunde og mættende

Disse sunde energikugler er ikke bare søde snacks, de er sammensat med fokus på næring og mæthed.

  • Chiafrø og hampefrø bidrager med omega-3-fedtsyrer, fibre og protein. De små frø fylder ikke meget, men de giver virkelig meget næring.
  • Dadler fungerer som naturlig sødning og binder massen sammen. De indeholder kostfibre og giver hurtig energi, perfekt hvis du mangler et boost.
  • Mandler og valnødder tilfører sunde fedtsyrer, protein og en god, fyldig smag. De gør kuglerne ekstra mættende.
  • Hørfrø og græskarkerner bidrager med mineraler og endnu mere fiber, som er med til at holde blodsukkeret mere stabilt.

Sammen giver det en sund snack, der både tilfredsstiller den søde tand og mætter godt.

Variationer af energikugler

Du kan nemt tilpasse dine energikugler alt efter smag og behov:

  • Uden smør, erstat smør med kokosolie for en plantebaseret version.
  • Uden romessens: Undlad eller brug vaniljepulver i stedet, hvis de primært er til børn.
  • Ekstra protein, tilsæt 1-2 spsk. neutral eller chokolade-proteinpulver.
  • Uden chokolade, lav dem som helt rene dadelkugler og rul i kokos, kakao eller finthakkede nødder.
  • Du kan også overtrække energikuglerne helt med mørk chokolade for en mere dessertagtig udgave.

 

energikugler

Kan energikugler fryses ned?

Ja, og det er faktisk noget af det bedste ved denne opskrift på energikugler. Lav en stor portion og frys dem ned i en bøtte eller pose. De kan tages direkte fra fryseren og spises, når de lige har stået et par minutter på køkkenbordet. Det gør dem helt geniale som meal prep snack. Du har altid en sund snack klar, når sulten melder sig, i stedet for at falde i de hurtige løsninger. De holder sig også fint 4-5 dage i køleskabet i en tætsluttende beholder. Derudover er de nemme at have med på farten, i sportstasken eller i madkassen. Små, kompakte energikugler fyldt med naturlig sødme og gode fedtsyrer.

Andre barer, kugler og sundere hapsere

Hvis du er glad for energikugler og generelt elsker sunde snacks, så finder du heldigvis masser af andre barer, kugler og sundere hapsere her på bloggen. Jeg har flere opskrifter på små, mættende snacks, der er perfekte til madpakken, eftermiddagssulten eller som et lille energiboost før træning. Prøv de her opskrifter:

 

Instagram, Facebook og nyhedsbrev

Du er altid velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler et udpluk af mine opskrifter, masser af hverdagsglimt og inspiration til nem, sund og børnevenlig mad. Jeg har lavet højdepunkter med idéer til madpakker, grønne retter, glutenfri bagning, madplaner og meget mere. På min Facebookside finder du også masser af inspiration til enkle og familievenlige hverdagsretter. Og så vil jeg virkelig anbefale dig at tilmelde dig mine nyhedsbreve (det er helt gratis). Her sender jeg mine madplaner direkte til din mail hver lørdag. De er altid nemme og overskuelige med råvarer, der kan købes i helt almindelige supermarkeder. Jeg tænker madspild ind i planerne, så ingredienser genbruges, og jeg forsøger altid at lave retterne både grønne og børnevenlige. Håber du vil følge med det ene, andet eller tredje sted.

 

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret

Opskrift Vurdering