Den du ved nok kage

Opskrift på den du ved nok chokoladekage – en udgave som er en anelse sundere, men stadig fedtet og virkelig god.

den du ved nok
den du ved nok

Den du ved nok kage

Den du ved nok chokoladekagen, en kage som er vildt svampet, kompakt og lækker – og absolut ikke tør! På toppen har den et klassisk kokoslag, men med kakao og kaffe i. Virkelig lækket. Den er yderst nem at lave, og den kan sagtens holde sig 4-5 dage i køleskabet og ellers i fryseren.

 

Opskrift på den du ved nok kage

 

  • 90 g mandler
  • 230 g bløde friske dadler (udstenede)
  • 2 æg
  • 1 lille spsk. kaffepulver opløst i 3 spsk. vand
  • 1/4 dl olie (jeg brugte olivenolie), smør kan også sagtens bruges
  • 2 store spsk. kakao
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. kanel
  • 1/3 tsk. salt

 

Topping: 

  • 100 g kokosmel
  • 2 store spsk. kakao
  • 4 spsk. smør
  • 1/2 dl stærk kaffe
  • 10 bløde dadler

 

  1. Tænd ovnen på 180 grader
  2. Kom mandler i en minihakker eller food processor og kør til mel
  3. Fjern stenene fra dadlerne, til disse og alle de andre ingredienser til mandelmelet og bland det rundt
  4. Fordel dejen i en form på ca 20*30 cm beklædt med bagepapir, bag kagen i 10 minutter
  5. Lav toppingen ved at røre ingredienserne sammen og fordele den over kagen
  6. Bag kagen yderligt 20-35 minutter, ind til dejen ikke hænger fast på en gaffel når du stikker i kagen. Pas på toppingen ikke bliver brændt, læg evt. et stykke sølvpapir over kagen de sidste 10 minutter af bagetiden.

 

Den smager bare hammer godt. Jeg er ret stor fan af toppen, så den har jeg lavet næsten dobbeltportion af, hvilket jeg tænker ikke er for meget – jeg deler opskriften på den mængde jeg brugte her. Den rækker til 8 stykker den du ved nok kage

 

Andre søde sager med kakao eller chokolade

  • Hvis du også elsker chokoladekage, så må du prøve denne her sundere chokoladekage. Det er nemlig min alltime favorit når der skal bages chokoladekage. Den smager virkelig syndigt og jeg forstår stadig ikke at den faktisk ikke er usund. Jeg har også bagt den stort set magen til, men med kaffefrosting på toppen, se den opskrift her.
  • Du kan også prøve min chokoladekage med masser af bær og andre toppings – den er helt perfekt til fødselsdage – da man kan give den gas med pynten.
  • Jeg har også en opskrift på en chokoladetærte med sprød kiksebund og chokoladeganache, som er tung og kompakt lige præcis som denne her.

den du ved nok

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret