Værtindegaver

granola

Værtindegaver

Her i kategorien finder du værtindegaver. Disse skiller sig lidt ud ift. barselsgaver synes jeg.

Hvor barselsgaver måske ikke behøver være så fine og flotte (altså vi snakker de spiselige barselsgaver). Så kan en værtindegave præsenteres smukt og fint, være pakket ind i cellofan eller gives i glas med bånd omkring. En nærende barselsgave kan lige så vel være en gryderet til fryseren. Find idéer til barselsgaver her.

De her venindegaver eller værtindegaver (som selvfølgelig også sagtens kan være til en ven eller vært), kan være:

  • du kan kreere hjemmebag og give det i små gennemsigtige poser, du lukker sammen med lidt bånd. F.eks. kan cookies, diverse kugler eller barer eller havregrynskager pakkes ned og gives på denne måde.
  • det kan også være en kurv fuld af hjemmebag, knækbrød, boller, granola mm.
  • du kan give alverdens ting på glas: så som hjemmesyltede rødbeder, rødløg eller saltede citroner. Det kan være en hjemmelavet ketchup, humus eller pesto.
  • du kan give friskpresset juice, lemonade eller ingefærsaft.
  • du kan komme med en krukke med granola, så du også forærer krukken.
  • eller du kan sammensætte alt ovenstående i en stor flot kurv med cellofan omkring.

Ja det er virkelig bare med at være kreativ og tænke på hvad du selv ville blive glad for. Jeg ville simpelthen elske det hele. Men måske især det, man ikke selv altid overskuer at få lavet.

Du kan selvfølgelig også tænke over hvem du giver det til. Har han/ hun nogle livretter eller præferencer? Gør gaven personlig og kom med den værtindegave som passer præcis til din ven eller veninde.