Kosttilskud og 5 myter under luppen

Annonce for Apopro

Markedet for vitaminer og kosttilskud er enormt, og det kan være svært at navigere i de mange gode råd på sociale medier og i supermarkeder. Der findes mange slags vitaminer og mineralermen midt i junglen af valgmuligheder, opstår der mange misforståelser. Hos Apopro møder vi tit kunder, der er i tvivl om, hvad de reelt har brug for.

Så i denne artikel rydder vi lidt op i misforståelserne og ser på, hvornår kosttilskud reelt er relevant.

Myte 1: D-vitamin er nødvendigt for de fleste om vinteren

Rigtigt! Det er en veldokumenteret sandhed, at vi i Danmark har svært ved at danne nok D-vitamin om vinteren. Vores primære kilde er solens stråler, og fra oktober til april står solen simpelthen for lavt på himlen herhjemme. Derfor er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at alle voksne og børn fra 4 år bør tage et dagligt tilskud på 5-10 µg D-vitamin i de mørke måneder (fra oktober til april).

For børn under 4 år gælder det, at de skal have 10 µg D-vitamin (ofte i dråbeform) dagligt hele året.

Myte 2: ”Jo mere kosttilskud, jo bedre”

Fup! Kroppen har brug for vitaminer og mineraler i passende mængder, og et overforbrug kan skade mere, end det gavner. Hvor overskydende vandopløselige vitaminer (som C og B) udskilles med urinen, ophober fedtopløselige vitaminer (som A, D, E og K) sig i kroppens fedtvæv. Tager du for høje doser af disse over længere tid, kan det føre til forgiftningstilstande.

Hold dig derfor altid til den anbefalede daglige dosis.

Myte 3: ”Kosttilskud kan erstatte en sund kost”

Fup! Et kosttilskud kan aldrig erstatte en varieret kost. En pille kan ikke genskabe den komplekse sammensætning af næringsstoffer, fibre og antioxidanter, som findes i rigtig mad. Fødevarer indeholder naturlige stoffer, der arbejder sammen for at hjælpe kroppen med at optage næringen bedst muligt.

Kosttilskud er et fint sikkerhedsnet, hvis hverdagen halter, men fundamentet skal findes på tallerkenen.

Myte 4: Visse livsfaser kræver specifikke tilskud

Sandt! Der findes perioder i livet, hvor kroppen har brug for ekstra opmærksomhed. For eksempel anbefales folsyre til kvinder, der planlægger graviditet. På samme måde anbefales ældre over 70 år et dagligt tilskud af D-vitamin og kalk, da det bidrager til at vedligeholde normale knogler, ligesom veganere ofte har brug for et tilskud af B12-vitamin. Her er tilskud anbefalet og er målrettet et behov.

Myte 5: ”Hvis det er naturligt, er det ufarligt”

Fup! “Naturligt” er ikke automatisk det samme som harmløst. Planteekstrakter og naturlige kosttilskud indeholder aktive stoffer, der påvirker kroppen.. Det betyder også, at de kan interagere uhensigtsmæssigt med lægemidler. Visse naturlige tilskud kan for eksempel påvirke effekten af receptpligtig medicin.

Oplys derfor altid din læge eller apoteket om dine tilskud, hvis du begynder på noget nyt medicin.

Få professionel og ærlig rådgivning hos Apopro

Hvis du vil være sikker på, at du giver din krop præcis det, den mangler, er det bedst at søge faglig rådgivning. Apopro er et dansk online apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen. Det er din garanti for, at de samme faglige standarder gør sig gældende her som på dit fysiske apotek.

Vores farmaceuter og farmakonomer sidder klar ved chatten til at give dig professionel og forståelig vejledning, så du kan sikre dig, at du kun køber det, der giver mening for dit behov.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret