Butternut squash

Butternut squash

Butternut squash er en populær græskarvariant, der er kendt for sin søde, nøddeagtige smag og cremede tekstur/ konsistens. Denne alsidige grøntsag er en fast bestanddel i mange verndeskøkkener og kan bruges i et væld af retter. Både de søde og de salte. Den er nemlig ret neutral i smagen, hvilket gør det muligt at lege lidt med smage og retter.

Hvad er Butternut Squash?

Butternut squash er en vintergræskar, der har en pæreformet krop med en lys beige skal og orange kød. Den tilhører samme familie som andre vintergræskar og har en naturlig sødme, der bliver mere intens, når den koges eller bages. Den stammer oprindeligt fra Amerika, men dyrkes nu over hele verden.

Ernæringsmæssige Fordele

Butternut squash er rig på vitaminer og mineraler, især A-vitamin, C-vitamin, kalium og fibre. Den er lav i kalorier og fedt, hvilket gør den til et sundt valg for dem, der ønsker at spise næringsrigt og kaloriefattigt.

Sådan tilberedes butternut squash

Den kan kan tilberedes på mange forskellige måder, og dens anvendelsesmuligheder er næsten uendelige. Her er nogle populære tilberedningsmetoder:

  • Bagning: Skær squashen i halve, fjern kernerne, og bag den med lidt olivenolie og krydderier. Bagt butternut squash kan spises som tilbehør eller moses og bruges i supper og saucer. Jeg bruger den bagt i salater eller bare som den er, måske med en dip til.
  • Supper: den giver en dejlig, cremet konsistens til supper. Prøv at kombinere den med gulerødder, løg og ingefær for en varmende vintersuppe.
  • Stegning: Skær squashen i tern og steg dem med andre grøntsager for en fyldig og smagfuld ret. Igen kan man bruge det i salater eller det kan være som en del af en gryderet eller pastaret.
  • Pureer: Kog squashen og blend den til en glat puré, som kan bruges i alt fra gryderetter til bagværk. Det kan jo være et fint alternativ til kartoffelmos, eller du kan blande de her kogte tern med i din kartoffelmos.

Opbevaring

Hele din butternut kan opbevares på et køligt, mørkt sted i op til flere måneder. Når den først er skåret, skal den opbevares i køleskabet og bruges inden for en uge. Du kan også fryse kogt butternut squash for at forlænge holdbarheden.