Blomkålspizza med pesto og jordskokker

Blomkålspizza med pesto og jordskokker. En sprød bund, som udgør en sund og dejlig nem pizza som er genial sammen med en salat til aftensmad. Som frokost, er der nok mad i pizzaen alene.

blomkålspizza med pesto

Sprød blomkålspizza med pesto

Har I smagt den omtalte blomkålspizza? Jeg har lavet dem op til flere gange, jeg synes de er virkelig lækre. Dog kan ulempen være at bunden kan blive for blød, så hele pizzakonceptet går lidt af, hvis man ikke kan holde et stykke i hånden, uden at den falder sammen. Det har været udfordringen ved denne form for pizza. Jeg har derfor valgt at tilsætte lidt havregryn og loppefrøskaller, for netop at få en sprød bund, man kan holde ved – uden at den falder sammen Den er dog stadig langt sundere end den originale pizzabund.

I stedet for at smøre bunden med tomat, har jeg brugt pesto & ellers toppet pizzaen med jordskokker og parmaskinke samt lidt lækre grøntsager. Den blev virkelig god, synes jeg.
Rigtig god fornøjelse, jeg håber du er vild med den.

 

Opskrift på blomkålspizza med pesto

Bund: 

  • 2 æg
  • 2 spsk HUSK loppefrøskaller
  • 1,5 dl havregryn (evt. glutenfrie hvis spiser her efter)
  • salt & peber
  • 200 g. blomkål

 

  1. Rengør blomkålen og hak den blot lidt groft. Kom den i en blender eller minihakker sammen med resterende ingredienser. Smør den ud på en bageplade og bag den i 15 minutter ved 200 grader.
  2. I mellemtiden kan du forberede fyldet, jeg brugte:

 

  • 2 spsk basilikumspesto
  • 2 jordskokker
  • 1/2 peberfrugt
  • 1 løg
  • en lille håndfuld cherry tomater
  • 1 tsk oregano
  • parmaskinke
  • en lille håndfuld feta

 

  1. Smør 1-2 spsk pesto ud over bunden og kom fyldet på.
  2. Bag pizzaen yderligere 10 minutter.

blomkålspizza
blomkålspizza
blomkålspizza med pesto
Mere pizza inspiration

Se dette indlæg hvor jeg kommer med forskellige opskrifter til pizza. Her deler jeg nemlig også min bedste opskrift på en klassisk pizzadej og en klassisk pizzasauce.

Prøv også en tortillaspizza, som er sindssygt nem. En polentapizza der er sprød og anderledes. Ellers har jeg også en anden opskrift på blomkålspizza her, de her er små og med kylling og parma

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret