Waldorfsalat på grønkål

Her er en opskrift på waldorfsalat, min waldorfsalat som jeg foretrækker den og elsker den mest. Den smager stjernegodt og mætter også rigtig godt. Et must til julemenuen. Få opskriften nedenfor samt lidt inspiration til andre julede salater.

waldorf salat

Waldorfsalat lavet på grønkål

 

Her er en dejlig cremet grønkålssalat med et lækkert twist af den klassiske waldorfsalat. Dressingen er nemlig lavet på creme fraiche, og flødeskum, med et strejf af citron og vanilje. Det lyder måske skørt at vende det super sunde grønkål rundt i den ret søde (og jo usunde) dressing – men det er netop de her kontraster som gør kombination helt vildt skøn

Egentlig er jeg ikke sådan vanvittig vild med bladselleri, men lige denne her sammensætning er virkelig lækker, og den sprøde konsistens passer nemlig så godt til de bløde og cremede kålblade. Jeg håber I har lyst til at prøve opskriften af, her er nok til 4 personer ca., hvis den spises som tilbehør

 

Opskrift på waldorfsalat med grønkål

Få her den bedste Waldorfsalat med flødeskum, altså en dressing lavet på flødeskum, creme fraiche, citronsaft og vanille. Det lyder måske tosset sammen med salat, men det er så godt. Kontrasten mellem det søde og det sunde, især med sprøde stykker æble og vindruer til.

Waldorfsalat

Opskrift til 4 personer som tilbehør

Forberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

20 minutter

Ingredienser

Salat

  • 1 stor pose grønkål (ca. 300 g)
  • 1 god håndfuld røde vindruer (ca. 100 g)
  • 1 æble
  • 1 stængel bladselleri
  • 1 håndfuld valnødder

Dressing

  • 1 dl creme fraiche 18%
  • 1 dl pisket flødeskum
  • 2 spsk. øko citron
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Rengør grønkål og skær det i mindre stykker
  2. Halver vindruer og skær æble og bladselleri i mindre stykker
  3. Vend dressingen sammen og masser kålbladene med den (det lyder tosset, men prøv at gnubbe blandende med dressingen, så misterde den bitre smag)
  4. Kom druer, æble og bladselleri ved og tilføj valnødder

Bedøm denne ret

waldorfsalat

Andre kålsalater

Hvis du er mere ude efter flere kålsalater, bør du klart prøve min rødkålssalat med appelsin og honningsristede valnødder. Eller denne grønkålssalat med bagte gulerødder og appelsin og avocado.

 

Nyhedsbrev

Modtag mine nyhedsbreve helt gratis. Jeg sender en madplan ud hver weekend, som er proppet med grønne nemme familieretter samt indkøbslister. Tilmeld dig her. Følg også meget gerne med på min Instagramprofil for mere mad-inspiration og nemme opskrifter

 

Min kogebog

Hvis du har lyst til at støtte mig, så må du meget gerne få fingrene i min splinternye bog HVERDAGSMAD. Den er nemlig fyldt med grønne nemme hverdagsretter, både morgenmad, frokost og madpakke, salater, tilbehør, en masse aftensmad og søde sager. Her ud over indeholder den madplaner og træning. Du kan læse mere om den her, og købe den her. Mange tak!

Kommentarer

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret