Veggiedeller – verdens beste veggiedeller

Veggiedeller

Veggiedeller – en opskrift på min favorit udgave af grøntsagsdellerne

 

Veggiedeller med spinat, mango chutney og hvidløg. Her er en opskrift som jeg personligt har lavet et utal af gange. Jeg elsker de her veggiedeller, da de er ekstrem nemme at lave. De smager SÅ godt. De er sunde, de er børnevenlige og de er fryseegnet. Jeg steger tit en kæmpe portion og smider dem i fryseren. Så er det bare at tage op lidt a gangen, for hver gang man selv, eller ens små vil have én.

Jeg laver dem både til os voksne, da de sammen med en god mættende salat udgør et glimrende måltid aftensmad. Og så til vores unger. Især når de er helt små, er de her veggiedeller virkelig gode.

De er geniale at have med på madpakken, i så fald snupper jeg blot et par stykker fra fryseren og tager dem med sådan. Så tør de langsomt op i tasken og er kolde og perfekte til frokosttid.

Egentlig er de et resultat af tøm-køleren, eftersom jeg havde en rest af både tahin og mango chutney stående! Det er ofte der de allerbedste opskrifter bliver udviklet.

Opskriften giver ca 12 veggiedeller. Man kan selvfølgelig blot variere grøntsagerne og f.eks. tilsætte revet gulerod, squash, majs eller lignende.

Veggiedeller

Opskrift til 12

Jeg laver rigtig tit veggiedeller, eller grøntsagsdeller som de også kaldes. Jeg har efterhånden prøvet en hel del opskrifter på dem. Men jeg bliver alligevel ved med at vende tilbage til denne version. Den synes jeg nemlig er helt perfekt. Både hvad angår smag og konsistens. De her veggiedeller er med spinat, mango chutney og hvidløg.

Forberedelsestid

10 min

Tilberedelsestid

10 min

Samlet tid

20 min

Ingredienser

  • 1,5 dl havregryn
  • 0,5 dl HUSK loppefrøskaller
  • 2 tsk. salt
  • 1 god spsk. mango chutney
  • 2 æg
  • 1 dåse kikærter, drænede
  • 1 god spsk. tahin
  • 1 porre
  • 2 fed hvidløg
  • 2 håndfulde frisk spinat
  • 1/2 dl olie til stegning

Sådan gør du

  1. Kom det hele i en blender og kør det godt rundt
  2. Steg i rigeligt med olie til de er sprøde uden på

Bedøm denne ret

Måske du tænker “behøver jeg bruge tahin og mango chutney?” tjae, nej du kan nok sagtens lave dem uden. Men jeg vil lige sige, at de er helt geniale med. Mango chutney giver en virkelig lækker sødme og tahin giver noget fedme. Det er klart med til at gøre denne opskrift til verdens bedste veggiedeller


VeggiedellerVeggiedeller

Geniale til små børn

De er som sagt virkelig gode til børn, både de helt små og lidt større. Til de helt små kan de laves uden eller med meget lidt salt. Det gode ved dem er at de er nemme for babyen at holde ved. De er derfor nemme for dem at komme i munden og med en blød konsistens gør de det også let for babyen at spise dem. De smuldrer heller ikke særlig meget, når babyen holder ved dem. Begge mine unger har spist dem i stor stil. Så hvis dine børn spiser efter BLW konceptet (det her med at spise selv) så er de her altså yderst geniale.

Andre opskrifter på veggiedeller

Jeg har en del opskrifter herinde på veggiedeller, både nogle med majs og ærter (som nu også blev rigtig gode) og nogle med kikærter og almindelig ærter her. Men som sagt, er denne version de allerbedste jeg har lavet.

Følg meget gerne med på min Instagram for mere madinspiration og nemme opskrifter

Kommentarer

    1. Ja åh det er et godt spørgsmål. For synes næsten ikke der er noget som suger væsken lige så godt. Måske lidt mere mel eller chiafrø. Men det vil ikke give helt samme resultat. Så jeg vil klart anbefale loppefrø 🙂

  1. De her deller er SÅ GODE! Både kolde og varme – genial konsistens og fuld af smag (især kolde).
    Jeg smed en portion kikærter (230 gram drænet vægt) med i blandingen og blendede med en stavblender.
    Det er ikke sidste gang, jeg laver disse !
    Tak for inspiration 😍

  2. Mine og dine ser vidt forskellige ud. Må jeg høre hvilken blender du har brugt? Min fars er blevet helt glat og ensartet, og det har desværre også taget meget af smagen fra.

    1. Øv, åh jeg kan faktisk ikke huske blenderen, for opskriften er udviklet for mange år siden – hvor jeg havde en anden end nu. Men jeg bruger min food processor nu, når jeg laver dem. Øv hvis de ikke smager af så meget, det er ærgerligt. Jeg synes netop de her veggiedeller har en kraftig smag kontra alle andre vegetariske frikadeller jeg har prøvet..

  3. Jeg glædede mig til at prøve dellerne men de er slet ikke blevet høje og tykke. De er næsten flade og de smager stort set ikke rigtig af noget desværre….så jeg har prøvet med ekstra chutney og salt. Er lidt skuffet…

    1. Hej Charlotte. Ej er det rigtigt? Øv det er jeg virkelig ked af at høre, jeg synes smagen er virkelig god. Og jeg plejer ellers at være lidt sart når ting ikke smager af nok. Så det forstår jeg næsten ikke. Kan det være nogle hvidløg som ikke har haft særlig meget smag du har brugt? Beklager mange gange, jeg synes nemlig de er vildt gode. Men kan giver dig ret i at de er forholdsvis flade. Dog kan man komme lidt mere havregryn eller HUSK i, hvis man ønsker dem højere. Kh Julie

  4. mmm, de er vildt gode -og konsistensen er perfekt, tror virkeligt også på at bruge Husk:)
    Og der var også begejstring i børneflokken;)

    1. Hej Mette. Ja det kan de godt. Dog synes jeg noget af det lækre ved de her er, at de steges i godt med olie og dermed bliver ret sprøde og fedtede. Men du kan sagtens bruge ovnen i stedet.

    1. Hej Iben.
      Ja du kan begge dele, måske komme lidt mere havergryn i i stedet. Jeg har prøvet uden loppefrøskallerne flere gange, og det kan man også sagtens. Dog synes jeg stadig de er bedst med 😉

  5. Hej Julie.
    Jeg har en lille pige på 6 mdr., så inspiration på madfronten til sådan en er meget kærkommen – herligt at finde din blog til det formål. De her veggie-deller ser skønne ud. Hvornår kan man give sit barn dem? Er der ikke noget med, at de ikke må få stegte ting før de er 8 mdr. eller lign?
    VH. Anne

    1. Hej Anne. De er virkelig også gode, især til små børn 🙂 Jeg gav Noah dem fra han var 6-8 måneder tror jeg 🙂 De får ikke den der stege skorpe, de bliver meget bløde i alle “kanter” så tror ikke det gør så meget. Kh Julie

  6. Kan man bruge noget andet end tahin?
    Og kan man fx lave dem med most kogt blomkål i stedet for spinat? (sådan en portion har jeg nemlig som skal bruges snart)

    1. Hej Laura
      Det kan man nok godt, men tahin gør noget virkelig godt for dem. Både i smag og konsistens, også da det klistrer lidt nemlig 🙂 Jeg har aldrig prøvet med blomkål, så tør slet ikke sige om det vil fungere. Det har jo en noget anden konsistens og smag. Men jeg vil meget gerne høre fra dig, om det blev godt. Hvis du prøver 😉

    1. Jeg har prøvet at bage med det og er faktisk ikke særlig stor fan 😉 Synes det smager lidt af stald, haha.. Måske jeg ikke har formået at bruge det korrekt. Men tak for tippet 😉

Vis alle kommentarer (32)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret