Vegetarburger med rødbedebøffer og guacamole

Opskrift på vegetarburger som indeholder en saftig krydret rødbedebøf, en guacamole, ekstra grønt og bløde brioche burgerboller. Denne her vegetarburger håber jeg du har lyst til at prøve.

Vegetarburger

Vegetarburger

Vegetarburger med rødbedebøffer

 

Denne her opskrift på vegetarburger er både nem, hurtig og virkelig god. Selve bollerne er de her bløde og smørfyldte briocheboller, som jeg elsker virkelig meget. Her kan du dog sagtens lave en grovere variant. Du kan f.eks. bruge min opskrift på grovboller med masser af kerner. Du kan også lave en glutenfri variant eller lave dig en lidt grønnere bolle.  Så kommer dippen, hvor jeg har brugt en guacamole. Her kan du supplere med en krydret salsa, det vil jeg gøre næste gang. Men du kan også sadle lidt om og f.eks. komme en haydari eller en tzatziki i din vegetarburger. Selve bøffen er en rødbedebøf, som er dejlig saftig og krydret.

Jeg håber I kan lide opskriften på vegetarburger.

Vegetarburger

Opskrift til 8 burgere

Denne her vegetarburger indeholder bløde brioche burgerboller, disse rødbedebøffer, ekstra grønt og en guacamole. Klik på titlerne ovenfor for at komme til både boller og bøffer. Her kommer opskriften på guacamolen og de grøntsager jeg har i min burger.

Samlet tid

1 time og 45 minutter

Ingredienser

Burgerboller

Rødbedebøffer

Guacamole

  • 3 avocadoer
  • 1 fed hvidløg
  • 1-2 tsk. salt og lidt sort peber
  • 2 spsk. citronsaft
  • 3 dl cremefraiche

Grønt

  • salat, f.eks. hjertesalat
  • agurk
  • tomat
  • rødløg

Sådan gør du

  1. Start med at bage dine burgerboller. Dejen skal først røres sammen, så skal den hæve. Så skal bollerne formes, efterhæve og bages. Imens de efterhæver, kan du lave din guacamole og klargøre dine grøntsager
  2. Guacamole: kom alle ingredienser her til i en minihakker eller food processer og giv det en tur, til det er helt cremet. Smag til med ekstra salt, citron eller hvidløg.
  3. Grønt: skyl salat, agurk og tomat. Snit agurk, tomat og rødløg i tynde skiver
  4. Imens bollerne bager i ovnen, kan du lave dine rødbedebøffer
  5. Rødbedebøffer: saml ingredienserne i en skål og steg i rigeligt med olie
  6. Saml din burger med de forskellige komponenter.

Bedøm denne ret

Vegetarburger Vegetarburger

Kan burgerboller og rødbedebøffer fryses?

Ja både boller og rødbedebøffer kan sagtens fryses til denne vegetarburger. Pas på bollerne ikke trykkes for meget i fryseren, så de bliver mast eller revner. Men ellers kan de sagtens fryses og blot varmes i ovnen igen. I så fad giv dem ikke for høj varme, så de bliver brændte eller for sprøde uden på.

Kan man erstatte rødbedebøfferne med en anden vegetarbøf?

Ja hvis du ønsker en anden bøf i din vegetarburger, har jeg en masse idéer her:

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret