Risengrød med kanelsukker

Risengrød er noget vi får ganske ofte. For børnenes skyld primært, de elsker det. Det er i hvert fald en ret der hurtigt kan komme på programmet, hvis ungerne skal passes. Så kan man godt regne med hundrede procent madro. Men altså, risengrød er jo også bomben.

risengrød
Risengrød – opskrift på en klassisk omgang risengrød med kanelsukker

Risengrød er noget af det vi ofte får, hvis ungerne bestemmer. De elsker det, og helt ærligt så forstår man det jo godt. Det smager virkelig også godt. Jeg får dog hurtigt nok af grøden og foretrækker egentlig mere at spise det som en dessert, frem for en aftensmad i sig selv. Resten af familien er dog ikke enige, de guffer det i sig som havde de aldrig fået mad før. Det fede ved risengrød er også bare at det er mega billigt at lave. Derfor kan du også finde opskriften – sammen med mange andre billige retter – under vores kategori billig mad. Risengrøden her med kanelsukker og smør på toppen kan du handle ind til for 50 kr. Du har altså aftensmad til 12,5 kr. pr. person.

Jeg elsker dog at spise det om aftenen, hvis man har fået sig en tung frokost og bare trænger til noget let. Her kommer min risengrød opskrift.

Opskrift på risengrød

Risengrød

Opskrift til 3-4 personer

Ingredienser

Risengrød

  • 3 dl vand
  • 2,5 dl grødris
  • 1 liter mælk
  • 1 lille tsk. salt

Kanelsukker

  • 1 spsk. kanel (gerne en med top), vi spiser ægte kanel
  • 1 dl sukker
  • en smørklat til hver

Sådan gør du

  1. Sæt vandet over i en gryde og lad det komme op og koge. Smid risene i og lad det koge sammen i 2 minutter
  2. Kom så mælken ved og lad det komme op og koge, men du rører konstant (pas på – det brænder altså nemt på. Drop at tømme opvasker mens du lige venter på det kommer op og koge!!)
  3. Når mælken koger skruer du ned til middelvarme og rører nu mere eller mindre konstant i de næste 10-15 minutter. (her kan du måske godt lave lidt ved siden af, hvis du barer sørger for at røre 2 gange i minuttet)
  4. Efter 10-15 minutter skulle grøden gerne begynde at blive tykkere, så kommer du låg på og skruer ned til svag varme. Lad grøden simre sådan i en lille halv time. Du kan nu nøjes med at røre en gang i minuttet (så du må stadig ikke gå for langt væk) – her kan du evt. lave dig din kanelsukker eller dække bord ;o)
  5. Når grøden har den konsistens du ønsker, tilsættes salten og der smages til.
  6. Top med en smørklat og kanelsukker

Bedøm denne ret

risengrød

Laktosefri risengrød

Du kan sagtens skifte komælken ud med rismælk, havremælk eller soyamælk. Især rismælk er ret oplagt, da det jo bare smager en smule af ris.

 

Lav gerne dobbeltportion

Lav endelig en god omgang grød, nu du er i gang. Det kan nemlig godt fryses og tages op igen en anden god gang. Hvis og når vi laver dobbeltportion, er det dog heller ikke noget problem at få resterne spist dagene efter. En portion til morgenmad dagen efter, er slet ikke så skidt. Du kan også bruge dine rester til disse klatkager. De smager så godt, især med masser af sirup hen over. Du kan selvfølgelig også arbejde videre med din risengrød og lave dig en risalamande ud af opskriften

 

Andre familievenlige typer aftensmad, som ungerne elsker her hjemme

risengrød

Instagram

Følg meget gerne med på min Instagram for flere opskrifter og madinspiration.

Kommentarer

    1. Det er udvundet af en kokospalme og påvirkning på blodsukkeret er en smule anderledes, så ja det er lidt sundere – men måske også knap så sødt. Det har en lidt mere krydret og varm smag. Jeg køber det i Føtex eller Kvickly. Kh. Julie

Vis alle kommentarer (3)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret