Her er en sundere nøddemarengs med en kokoscreme og friske bær på toppen. Denne kage er frisk og lækker og en ganske god idé til sommerens gæster.



Få Opskrift på sundere nøddemarengs
Så er det tid til vores sidste afsnit i denne omgang. Vi har nu delt 5 videoer med 5 forskellige kager, der alle har været en smule sundere end den klassiske købe-kage. Jeg håber I har syntes de her videoer har været lidt sjove og måske lidt hyggelig. Jeg håber I har kunne bruge opskrifterne og måske selv har lavet nogle af kagerne? I må meget gerne smide en kommentar, om I ønsker flere videoer, og hvilke kager I så gerne vil have et sundere twist på. Liv og jeg har elsket at lave de her videoer. Det har virkelig været skægt og vi vil meget gerne lave flere. Så kom endelig med ønsker og idéer.
Denne nøddemarengs er den som runder ballet af, i hvert fald sæson 1, er med kokoscreme, og så er den toppet frisk syrligt frugt. En kage som imponerer de fleste gæster, som smager skønt, men som er super nem at lave. Den giver 12 stykker nøddemarengs.
Ingredienser
Marengsbund
- 100 g honning
- 1,5 dl æggehvider
- 140 g nødder og kokosmel (vi brugte en blanding mellem mandler, hasselnødder og valnødder og så kokosmelet – du kan sagtens nøjes med én slags og du kan også undlade kokosmel) – ift. kokos, brugte vi de 40 g af de 140 g samlet.
Chokoladelag
- 50 g chokolade (80%)
Kokoscreme
- 1 dåse kokosfløde (den fede del af en dåse kokosmælk)
- 200 g flødeost natural
- 100 g skyr
- skal fra 1 øko citron
- 1 spsk. honning
- 1 vaniljestang / 1/2 tsk. vaniljepulver
Pynt
- jordbær
- ribs
- kokoschips
- resten af den chokolade du smeltede
Sådan gør du
Marengsbund
- Kom honningen i en gryde og kog den op ind til den bobler, hvis du har et termometer, kan du tjekke til temperaturen, den skal ca. være 120 grader.
- Imens piskes æggehviderne helt stive (når du kan vende skålen på hovedet, uden det falder ud, er den blevet pisket lang tid nok)
- Hæld nu den varme honning ned i æggehviderne i en tynd stråle, mens du fortsætter med at piske. Det skal gøres i små 10 minutter, ind til du har en sej marengs.
- Hak nødderne groft og bland disse og kokosmel ned i marengsen, vend det forsigtigt rundt og kom det i en springform.
- Bag bunden i ovnen ved 200 grader i 10 minutter
Chokoladelag
- Smelt chokoladen og hæld den over den bagte bund, vi dækkede ikke bunden helt med chokoladen, men blot i tynde striber lidt rundt omkring på bunden. (Du kan med fordel gemme en smule af chokoladen, som du kan toppe kagen med, når den er helt færdig)
Kokoscreme
- Åbn dåsen med kokosmælk og tag den tykke del fra og kom den ned i en skål
- Kom resterende ingredienser ved og gør godt rundt
- Kom cremen oven på chokoladen (som dækker bunden)
- Stil den evt. på køl, det gør cremen sætter sig lidt – hvis altså du har tålmodighed til det.
Pynt
- Top med friske bær og frugt (vi bruge jordbær og ribs), evt. kokoschips og måske også det sidste chokolade du har tilbage. Det er bare med at være kreativ her.


Andre sommerdesserter
- Her er lidt forslag til andre sommerlige friske ting man kan spise i varmen. F.eks. denne chiatrifli.
- Blåbær”is” med cookiedough kugler – en opskrift som minder ret meget om denne her, som også egner sig til både brunch bordet, som dessert til gæsterne hvis det skal være lidt nemt og frisk.
- Ellers er der vafler med hjemmelavet flødeis. Det er også altid godt, måske knap så sundt som denne. Men virkelig lækkert og noget som kan varieres i det uendelige.
- Iskaffe – her er min mest cremede og allerbedste opskrift
Andre videoer på kager lavet sammen med Liv
Psst. hvis ikke du har set de første 4 videoer, kan du kigge med her: 1) sundere twix, 2) sundere ferrero rocher, 3) sundere hindbærsnitter og 4) sundere citrontærte med marengsblomster


