Nem pastaret med broccoli og bacon

Nem pastaret med masser af broccoli og også godt med spinat. Her har jeg brugt fyldte pastaer og toppet med sprødstegt bacon

nem pastaret

Nem pastaret – tortellini og broccoli i cremet flødesovs

 

Denne omgang ruskomsnusk var lidt en omgang tøm køleskabet, som viste sig at være super lækkert. Masser af broccoli og spinat, fyldte pastaer med spinat og ricotta, og en sjat fløde til at binde det sammen. Toppet med sprødstegt bacon. Jeg skal nok komme med lidt forslag til hvad du ellers kan bruge og hvordan du kan peppe den endnu mere op, men først får I her opskriften. Kun 6 råvarer og et kvarters tid, – og så er der mad.

Tortellini med broccoli

Opskrift til 4 portioner

Forberedelsestid

5-7 minutter

Tilberedelsestid

små 10 minutter

Samlet tid

15-20 minutter

Ingredienser

  • 250 g tortellini (jeg bruger dem med spinat og ricotta fyld)
  • 250 g broccoli
  • 100 g frisk spinat
  • 3 dl fløde
  • 125 g bacon
  • godt med salt og peber

Sådan gør du

  1. Kog tortellini I letsaltet vand
  2. Skyl broccoli og spinat, og skær broccoli i mindre stykker
  3. Steg bacon sprødt og læg til side.
  4. I fedtet herfra steges broccoli et par minutter. Kom spinat, fløde, og salt og peber ved. Skru ned til middelvarme og lad det småsimre i 10 minutters tid.
  5. Kom så pastaen herned og top med den sprødstegte bacon

Bedøm denne ret

Forslag til små justeringer

I stedet for tortellini, kan man sagtens bruge helt almindelig pasta eller spaghetti, både frisk og tørret. Den friske pasta skal ikke koge så lang tid som den tørrede dog. Man kan også lave tortellini selv, det har jeg faktisk aldrig prøvet – men jeg er sikker på det vil være absolut fantastisk. Dog knap så hurtigt. Kom gerne flere eller andre grøntsager i din pastaret. F.eks. peberfrugt, blomkål, porre eller cherrytomater. Selve saucen kan smages til med de krydderier du elsker mest, f.eks. kan du lave dig en karrysovs eller komme godt med hvidløg i sovsen.

 

Andre pasta i fløde alla denne: nem pastaret

 

Mad på under tyve minutter

Hvis du er vild med de her mad på ingen tid opskrifter, så har jeg lavet et par indlæg hvor jeg samler sådanne opskrifter. F.eks. det her: aftensmad på under tyve minutter, her er både. Jeg har også dette aftensmad på 15 minutter. Der er i hvert fald en masse inspiration i begge indlæg til lynhurtige hverdagsretter.

 

Hele retten for under 80 kr.

Udover at det næsten ingen tid tager at lave, kan opskriften her også findes under kategorien billig mad. Her finder du en masse inspiration til retter som er billige at lave. Denne pastaret med broccoli og bacon kan du handle ind til for 76 kr. Du har altså aftensmad for 19 kr. pr. person.

 

Hverdagsmad

Se også min kogebog HVERDAGSMAD her, en tyk og lækker bog fuld af nemme og hurtige hverdagsretter. Det er mit stolteste værk og jeg elsker at så mange af jer allerede har investeret i den. Følg med ovre på Instagram hvor jeg deler lidt fra bogen og giver mange flere tips til nemt hverdagsmad.

Kommentarer

    1. Ej hvor godt, lyder også lækkert 😀 Jeg har gnocchi i køleskabet nu, så det tror jeg da skal prøves. Tak for tip

  1. Har lige lavet din ret men kunne ik finde frisk spinat så kom frossent i og det er ik noget jeg vil komme i igen men ellers smager det godt

    1. Ok, nej det bliver nok lidt vandet kunne jeg forestille mig 🙂 Men dejligt den ellers var et hit og tak for at dele

  2. Jeg synes retten er lidt kedelig som den står her. Det er ikke de ingredienser der afgiver mest smag til sovsen som også er for tynd til vores smag. Men lidt majs stivelse til at gøre den lidt tykkere og og så noget parmesan ost til at give lidt smag, så blev det rigtigt godt.

    Jeg har lagt den ind i mine favoritter så jeg kan lave den igen.

    1. Dejligt du fandt en måde at gøre retten spændende på for jer – lyder også lækkert med parmesan 🙂 Kh Julie

  3. det er en super grundret – jeg fyldte lidt tomater i og nogle champignons. Med to teenagedrenge skal der altså lidt mere til, så det blev som tilbehør til en krebit med med bacon og noget groft fuldkornshvedebrød — “Far – det må du godt lave en anden gang”

Vis alle kommentarer (8)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret