Sommer i en salat! Denne her melonsalat med bær og granatæble er da den ultimative sommer salat. Ikke nok med at den bare smager vanvittig dejligt, så er den også bare flot og farverig at kigge på. Den skal helt klart pynte på vores grillbord her over sommeren. Mums – jeg håber at I vil prøve opskriften af.
Opskrift på melonsalat med bær og granatæble
Her får du en opskrift på en skøn og virkelig nem tilbehørssalat med alt muligt godt. Salaten består af vandmelon, cantaloupe melon, avocado, blåbær, granatæble, fetaost, toppet med mynte og pistacie nødder. En masse lækre smage der bare spiller mega godt sammen. Jeg har brugt en udstikker til melon og avocado – har du ikke sådan en, kan du selvfølgelig sagtens blot skære det ud i tern.
En salat som er perfekt at servere som tilbehør til grillmaden. Nedenfor kommer jeg med nogle forslag til hvad du kan servere sammen med.
Melonsalat med bær og feta
Bruger du en udstikker, så skal bruge en halv melon af hver. Skærer du dem blot ud i tern, så er en kvart af hver nok.
Samlet tid
15 minutterIngredienser
- en halv vandmelon
- en halv cantaloupe melon
- 1 avocado
- en håndfuld fetaost
- en håndfuld blåbær
- 1 kvart granatæble
- 2 spsk. mynte
- 1 spsk. pistacie
Sådan gør du
- Udstik eller skær melon og avocado i små tern
- Hak pistacie og mynte
- I et fad: Kom melon og avocado på
- Kom så blåbær og granatæblekerner på
- Top med fetaost, pistacie og mynte
Se video af fremgangsmåden af melonsalat
Tilbehør til grill – hvad kan man servere sammen med melonsalat med bær?
Denne her melonsalat er som sagt perfekt tilbehør til sommerenes grillaftener. Her kommer jeg lige med nogle forslag til hvad man ellers kan servere til grillmenuen sammen med salaten.
- Grillspyd med kylling og grillost
- Grillet fiskepakker
- Kartoffelsalat med asparges og frisk dild
- Pastasalat med grillet squash og burrata
- Hvidløgsbrød
- Snoet ostebrød
Hvad med en lækker sommerdessert?
- Koldskål med kammerjunker
- Jordbærkoldskål
- Jordbærtærte
- Pavlova med karamel, vaniljecreme og bær
- Rabarbertrifli
Følg gerne med på mine sociale medier
De kan være du har lyst til at følge med på en af mine profiler. Følg gerne med på Instagram eller Facebook – her deler jeg små glimt fra min hverdag, som både omhandler mit job, opskriftudvikling og familieliv. På min TikTok profil deler jeg udelukkende madvideoer – det kan være du kan finde lidt inspiration der. Jeg håber, at vi ses!
Kommentarer