Her finder du en madplan uge 47 – som denne uge består af 4 gode børnevenlige retter. I hvert fald nogle af dem. En god omgang chili con carne som ikke er stærk, og som spises med creme fraiche, nachos og avocado. En grøntsagssuppe som kan serveres med ristede kikærter på toppen. En asiatisk salat med crispy rice og teriyaki dressing og en omgang bagels med chorizopølse, flødeost og oliventapenade.
Madplan uge 47
Madplanen her er til en familie med mindre børn. Har man teenagere som tager godt for sig, skal man måske tænke lidt større portioner end angivet her. Men ellers skulle det gerne passe med mad til 4. Nogle dage skal der laves ekstra, så det kan spises som rester dagen efter. Jeg håber meget I kan bruge madplanen her. Se retterne nedenfor:
En omgang børnevenlig chili con carne. Denne udgave smager stadig godt til, men uden at være stærk. Mine børn spiser det, så måske dine også gør. Server gerne med creme fraiche, nachos og avocado. Opskriften giver allerede en stor portion, så der er rester. Hvis du synes, så lav endnu mere. Retten kan også fryses.
Så kan du glæde dig til bagels, måske lidt byg-selv så der er noget for alle. Jeg vil foreslå at servere alt fyldet på fade eller i små skåle. Så man sammensætter sine egne! I min variant har jeg smurt dem med flødeost, så er der rucola og chorizopølse (købt skiveskåret). Her er agurk i samt syltede rødløg og en omgang tapenade med oliven, soltørret tomat, hvidløg og cornichon – den jeg bruger i de her sandwich. Det smager nemlig så godt.
Her kommer en anden nem ret: grøntsagssuppe. Kom alle grøntsagerne i et ovnfast fad. Bag dem i ovnen med olie og krydderi og blend med lidt vand, flødeost og balsamicoeddike. Super nemt, sundt og lækkert. Server evt. med ristede kikærter og lidt chilolie. Olien kan undlades til børn. Hvis man synes, kan den skovles op med lidt brød. Obs: dette er ikke sat på indkøbslisten. Der er til gengæld taget højde for dobbelportionen, hvad angår indkøbslisten.
Sidst men ikke mindst.. denne asiatiske salat. Kæmpe mums! Med ris man først koger og derefter bager sprøde, vendt i teriyaki. Der er pulled chicken, spidskål, gulerod, salte peanuts og andet godt her i.
Søndag kan du lave til en restedag. En ægte tøm køleskabet dag, så man er klar igen til en ny uge.
Video på madplan uge 47
Indkøbsliste til madplanen
Mange af tingene på listen skal kun bruges i små mængder. Især det der står under konserves. Så tjek lige dit lager inden du hopper afsted mod supermarkedet.
Instagram og nyhedsbrev
Følg meget gerne med på min Instagram for flere opskrifter og nem mad-inspiration. Her deler jeg både billeder af en masse mad, men også lidt inspiration til træning. Primært nemme hjemmeøvelser. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her. Det er helt gratis og så får du mine madplaner i din indbakke hver uge. Tak fordi I læser med.
Kommentarer