Madplan uge 38

Få her en madplan uge 38 – fuld af nemme og grønne hverdagsretter. Lad dig inspirere af nogle af retterne, eller snup dem alle og sæt dem på jeres madplan. Hvis du tager det hele, så har jeg lavet en indkøbsliste der passer hertil også. I kan glæde jer til smagfulde retter for hele familien med masser af grøntsager og masser af smag. Ha´ den bedste uge 38 derude.

MADPLAN UGE 38

Madplan uge 38

 

Her kommer en dejlig madplan til den næste uge. En madplan med splinternye opskrifter. Der er især et par stykker af dem, jeg personligt er helt oppe og køre over. I denne uge kan du glæde dig til en nudelsalat med en lækker peanutbutterdressing. Der er dahl på – denne her indiske linsegryde, serveret med raita. Der er en omgang pasta i grøn sauce, sådan lidt ærte-pesto lignende sauce. Der er sprøde nuggets, og en omgang ravioli i cremet peberfrugtsauce. Håber der er noget af det, som kan bruges.

Madplanen rækker til 2 voksne og 2 børn, jeg håber I kan lide menuen. Se retterne nedenfor og hav en skøn uge 38.

Madplan uge 38

Mandag og tirsdag (pga. rester) kan du glæde dig til denne her nudelsalat med gulerod, agurk, lilla spidskål og edamamme. Vendt rundt i den bedste peanutbutterdressing med lime, ingefær og chili. Det hele er toppet med salte peanuts og friske urter. Jeg vil mene her er nok til 6 personer, hvis man ikke får noget til. Hvis du serverer lidt kød eller falafler til, kan den strække til hele familien to dage i streg. Indkøbslisten er opdateret, så der er nok!

Madplan uge 38

Onsdag og torsdag finder du en omgang indisk dahl med linser og kokosmælk. Serveret med raita og avocado. Hvis du synes, kan du skovle op med et brød ved siden af. Retten giver mad nok til en enkelt dag til hele familien, så lav dobbeltportion. Indkøbslisten giver til to dage.

Fredag er der denne her omgang pasta i ærtepesto på planen. Serveret med sprøde nuggets i cornflakes panering.

MADPLAN UGE 38

Lørdag kan du glæde dig til en cremet ravioli snaskeret med kikærter og sprød chorizo. Selve saucen består af bagte peberfrugter, soltørret tomat og butterbeans (alt sammen blendet).

Søndag er der rester som altid. Jeg er sikker på, du kan trylle noget frem fra alle resterne.

 

Video af madplan uge 38

Indkøbsliste til madplan uge 38

Jeg har sat ALT på indkøbslisten, men måske du allerede har en del af det på lager. Meget af det skal man kun bruge en lille smule af. Så hvis du har en rest sukker, lidt olie, nogle æg, en håndfuld peanuts, lidt hvidløg og et par løg på lager f.eks. – så undlad bare at købe dette. Der skal også kun bruges en smule soltørret tomat, peanutbutter, en håndfuld cornflakes eller to, samt lidt af hver krydderi. Så kig lige dit lager igennem inden du handler.

 

De her ting kan du undlade eller erstatte:

  • frisk chili, kan erstattes af tørret chili
  • omvendt kan chilisaucen erstattes af frisk chili. Så brug bare den form du bedst kan lide.
  • lilla spidskål kan erstattes af almindelig spidskål
  • avocado er kun til at toppe dahl med, så den kan undlades
  • ærteskud er kun til at toppe ravioli med, så den kan undlades
  • du behøver ikke både købe olivenolie og sesamolie, du kan sagtens bare nøjes med olivenolie eller anden neutral olie.
  • hvis du synes cashewnødder og pinjekerner er lige dyrt nok, så kan begge dele også undlades. Cashewnødder bruges i en sauce og pinjekerner er som topping. Begge dele til den grønne pasta.

Indkøbsliste madplan uge 38

Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til lækker hverdagsmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste. Jeg har en lang række forskellige madplaner med forskellige temaer. Hop gerne ind og se, om der er en madplan, som passer til jeres familie.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret