Zucchini bolognese

Zucchini bolognese er en grønnere og måske lidt sundere udgave af den klassiske spaghetti bolognese. Det serveres begge med en kødsovs lavet på oksekød, hakket tomat og godt med grøntsager og krydderier, Men hvor den klassiske ret serveres med spaghetti, kommer her en version med zucchini. Den indeholder lidt mere grønt og lidt færre kalorier og kulhydrater. Jeg elsker personligt at blande de to ting, mine børn og mand foretrækker rent spaghetti – måske du er mest til udgaven med zucchini.

zucchini bolognese
Bolognese serveret med zuuzhini. Du kan også sagtens bruge almindelig pasta.

Bolognese

Opskrift til 4

Bolognese – en klassisk kødsauce til spaghettien. Her er min opskrift, den vi altid bruger

Forberedelsestid

20 mn

Tilberedelsestid

25 min

Samlet tid

45 min

Ingredienser

  • 3 fed hvidløg
  • 2-3 gulerødder afhængig af størrelsen
  • 1-2 løg (rødløg kan sagtens bruges)
  • 1 pakke hakket oksekød (gerne lav fedtprocent, jeg bruger 4-7%)
  • 1 bouillonterning lagt i blød i et glas vand (jeg bruger oftest okse)
  • 1-2 dl rødvin (afhængig af hvor vild du er med smagen)
  • 2 dåser hakket tomat
  • 3 spsk. tomatpuré
  • 2 spsk. tørret oregano
  • 1 tsk. tørret timian
  • godt med salt & peber
  • Evt friske krydderurter (basilikum, rosmarin, timian og/eller oregano)
  • 2 zucchini til servering + parmesan og basilikum

Sådan gør du

  1. Hak løg og hvidløg fint og riv gulerødderne. Jeg kommer ofte alle tre ting i en minihakker eller food processer og hakker det hele der.
  2. Steg grøntsagerne i lidt olie og kom herefter kødet ved.
  3. Brun kødet af og tilsæt nu resterende ingredienser.
  4. Lad gerne bolognesen koge op i en times tid inden servering (jo længere tid jo bedre). Du kan dog også nøjes med 20 min, hvis I gerne vil spise med det samme
  5. Smag til med krydderierne
  6. Server med zucchini du laver på et jern hertil, friskhøvlet parmesan og friske krydderurter

Bedøm denne ret

Opskrift på zucchini bolognese

Bolognese er nok en ret de fleste kender. Det er måske en af de mest brugte hverdagsretter rundt omkring i det lille danske hjem. Dog findes der mange forskellige måder at lave den på. Jeg laver altid min spaghetti bolognese på lidt grønt, hakket oksekød, hakket tomat, tomatpuré, en sjat rødvin og godt med oregano og timian. Vi får egentlig langt oftest bolognese til klassisk spaghetti, dog i fuldkornsudgaven. Men du kan også spise den til zucchini som her. Evt. blande almindelig spaghetti med zucchini. Squash er langt grønnere og langt mere kaloriefattigt.

 

Grøn bolognese

Det jeg er vild med ved spaghetti bolognese er den intense smag af tomat, rødvin og krydderurter. Man kan nemt tilføje en masse ekstra grønt til retten og hakke det meget småt. En smart måde at få lidt mere grønt i ungerne, uden de opdager det. Du kan f.eks. bruge zucchini, aubergine, peberfrugt, finthakket blomkål eller porre. Hvis du kommer alle grøntsagerne i en minihakker eller foodprocesser, kan du blende det så fint, at ingen vil opdage det. Du kan også servere din bolognese med zucchini som her, fremfor spaghetti for en grønnere udgave. Dette vil både mand og børn dog højst sandsynligt opdage! Husk også masser af friskhøvlet parmesan på toppen.

zucchini
zucchini Bolognese

Andre retter med zucchini

bolognese

Instagram

Følg meget gerne med på min instagram for flere opskrifter og inspiration til nem hverdagsmad

Kommentarer

    1. Kommer lidt an på om du ønsker spaghetti eller squash, eller om du blander det. Vil du helst spise ren squash, så kan man nok næsten spise 1 squash pr. person. Måske 3 squash til 4 personer 🙂

    1. Hej Nicoline. Åh jeg kan ikke huske hvor den er fra. Men det er sådan en lille ting man propper squashen ned i og drejer rundt. Meget fint, hvis man kun skal bruge en squash. Men til flere får man lidt ondt i håndleddene dog. Den fylder bare meget lidt og er nem at gøre ren. Den kan købes i alle isenkrammere 🙂

Vis alle kommentarer (5)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret