Karrygryde med pølser og pasta

Her får du en nem karrygryde med grøntsager, pølser, pasta og en flødesauce med masser af smag.

karrygryde

Karrygryde

 

Få her en nem hverdagsret som både taler til børn og voksne. Denne karrygryder er proppet med grøntsager, pastaskruer, gode kvalitetspølser og en let krydret karrysauce med fløde. Faktisk kommer opskriften sig fra denne omgang minestronesuppe, som jeg havde en masse rester til overs fra. Så jeg tilføjede lidt god kvalitetspølser, et godt skvat karry og så en omgang piskefløde – frem komme denne kombi. Håber I kan bruge opskriften

Karrygryde med pølser

Opskrift til 6 personer som tilbehør

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

40 minutter

Ingredienser

  • 200 g kartofler
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 gulerødder (130 g)
  • 1 bladselleri
  • 300 g pølser af god kvalitet
  • olie til stegning
  • 1,5 spsk. karry
  • 1 dåse hakket tomat
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 8 dl vand + 1 bouillonterning
  • 120 g suppehorn (små pastaskruer)
  • 1/4 liter piskefløde
  • smag til med godt med salt og peber

Sådan gør du

  1. Skær kartofler, løg, hvidløg, gulerødder og bladselleri i mindre stykker. Skær også pølserne ud i skiver.
  2. Opvarm olie og karry i en wok. Kom så grøntsager og pølser ved. Steg det ind til det begynder at falde lidt sammen (5-10 minutters tid)
  3. Kom hakket tomat, tomatpuré og bouillonvand ved, og rør rundt.
  4. Tilføj den rå pasta og skru lidt ned for varmen (til middelvarme) og lad suppen simre i 15 minutters tid ind til både kartofler og pasta er kogt færdigt.
  5. Smag til med fløde og rigeligt salt og peber, og server med friske krydderurter

Bedøm denne ret

karrygryde

Karrygryde med masser af smag

Jeg har brugt løg, hvidløg og karry til at give smag til retten. Pølserne jeg brugte var også dejlig krydrede og så er den selvfølgelig smagt til med rigeligt salt og peber. Du kan sagtens tilføje en smule chili også hvis du synes. Ift. grøntsagerne i din karrygryde – kan du variere og skifte ud alt efter hvad dit køleskab byder på. F.eks. kan du tilføje peberfrugt, blomkål, squash eller aubergine.

 

Andre lækre gryderetter

Elsker du også en god mættende gryderet? Det gør vi og vi får det også hver uge. Det er lidt forskelligt om vi spiser noget med kylling, oksekød, pølser eller noget vegetarisk. Der er stort set altid en masse grøntsager i mine retter og ofte også en flødesauce eller tomatsauce. I de vegetariske gryderetter plejer jeg at bruge kartofler, blomkål, linser eller lignende – noget der mætter og fylder i retten. Her får du mine bedste gryderetter

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

  1. Hej. Er det rå eller kogte kartofler ?
    Hvis rå, skal de så ikke have længere tid? Kartoflerne på billedet ser ud til at være tilberedt inden..

    1. Hej Emilie. Jeg bruger rå, men har lige skrevet 10-15 minutter. Jeg skærer kartoflerne ud ret småt inden de koges, så de gange jeg har prøvet opskriften af – har tiden været passende 🙂 Men ellers lader du det bare lige simre 5 minutter mere. Kh. Julie

  2. Jeg elsker den her opskrift!!
    Laver den 1-2 gange om måneden.
    Tak for den <3

    Vil dog sige, jeg lader den simre dobbelt så lang tid, så bliver den super creamy. Jeg skifter fløden ud med en dåse kokosmælk, og mmmmh det er godt.

    1. Ej hvor dejligt, det er jeg bare super glad for at høre. Uhm lyder også godt, tak for tippet 🙂

Vis alle kommentarer (4)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret