Kakao – opskrift på sundere kakaomælk

Her kommer en sund kakaomælk opskrift, som er uden raffineret sukker.

kakao

Kakao – sund kakaomælk opskrift

 

Her er en opskrift på en virkelig god omgang kakao. Opskriften er kraftigt inspireret af denne chokoladesmoothie som er på menuen hjemme hos os i hvert fald hver uge. Vi elsker den, så jeg tænkte sådan om man ikke kunne undlade avocadoen og gøre den endnu tyndere. Så det prøvede jeg og den smager af kakaomælk, bare med mere smag end købeversionen. I stedet for at bruge havremælk, brugte jeg cashewnødder som jeg blendede op med vand. Det kræver lige at nødderne ligger i blød i en times tid – så de er nemme at blende ud. Du kan også bruge en form for mælk eller plantedrik, hvis du ikke gider vente. Jeg håber du vil prøve opskriften af på hjemmelavet kakao

Kakaodrik

Opskrift til 4 glas

Forberedelsestid

1 time

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

1 times tid (I blød tid)

Ingredienser

  • 1 god håndfuld usaltede cashewnødder (eller mandler)
  • 8 bløde dadler
  • 6 dl vand
  • 1,5 spsk. bagekakao
  • 2 tsk. vaniljesukker hvis du ønsker den sødere
  • evt. et par isterninger

Sådan gør du

  1. Kom cashewnødderne i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem ligge i blød her i en times tid
  2. Hæld vandet fra og kom dem i en blender med dadlerne (uden sten), vand, kakao, vaniljesukker og isterninger (hvis du ønsker at drikke den med det samme)
  3. Blend godt sammen til nødderne er helt opløst
  4. Hæld på en kande og gem i køleskabet, eller drik med det samme

Bedøm denne ret

Vegansk kakao

Er du på udkig efter en vegansk kakao eller bare gerne vil skrue ned for mælkeprodukter, så er denne en god mulighed. Der er nemlig ikke brugt mælk, men i stedet for det har jeg lavet en plantebaseret drik. Den er propfuld af gode vitaminer fra cashewnødder og dadler. Den er rig på vand fremfor mælk og vand er jo altid godt. Jeg har brugt vaniljesukker her til, som jo er knap så sundt – men til gengæld giver det en virkelig god smag. Her kan du også sagtens bruge vaniljepulver i stedet og på den måde undgå sukkeret.

Børnevenlig

Vores unger elsker denne her drik. Jeg vil helt klart mene den er børneveling, men det er selvfølgelig lidt forskelligt hvad de små snuder gider. Er den for stærk i kakaosmagen, kan du skrue ned for mængden af bagekakao og måske bare komme lidt ekstra vand i.

 

Perfekt oven på havregrynene

Her hjemme drikker vi den som den er, men den er også god sammen med havregrynene om morgenen, evt. med lidt bananstykker og rosiner til. Ellers er den god på ungernes havregrød om morgenen.

 

Se også min opskrift på den bedste chokoladekage eller hvad med de her chokoladecookies

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

  1. Den lyder simpelthen helt fantastisk!😋 Hvor længe kan den holde sig i køleskabet?? Ville være smart hvis man kunne lave til flere dage! ☺️

    1. Jeg tænker det holder fint 3-4 dage ish 😀 Man kan jo lige ryste den inden den drikkes. Dejligt opskriften kan bruges.

  2. Den taber vel også protein og calcium i forhold til kakao lavet på mælk? Bortset fra det så er der vel ingen, der drikker kakaomælk for at være sunde.

    1. Er ked af at høre at denne opskrift ikke lige faldt i din smag. Jeg elsker kakao og jeg ville da elske hvis jeg kunne drikke noget som oven i købet var sundt. Så jeg er meget glad for denne opskrift, ikke mindst fordi ungerne elsker den – og jeg synes det er meget rart at de får en masse næring også. Cashewnødder indeholder en masse protein, vitaminer, magnesium og sunde fedtsyrer. Dadler er også rige på vitaminer. Desuden er den fri for mælk og sukker, så jeg vil mene den er noget sundere end den klassiske 😉

  3. Mums den lyder lækker, den skal helt sikkert prøves.
    Lavede i øvrigt lige din sunde Nutella igen forleden, for pokker hvor er den god altså, havde helt glemt hvor himmelsk den smager. Den er jo uden sammenligning langt bedre end alm nutella. Alle der smager den, spørger efter opskriften. Tak for alle dine lækre og ikke mindst relativt sunde opskrifter.

    1. Hej Lene.
      Åh hvor dejligt altså.. Mange tak 😀 Skønt det kan bruges, det gør mig så glad

Vis alle kommentarer (7)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret