Hummus med bagte gulerødder

Her er en dejlig opskrift på hummus med bagte gulerødder. Det er et skønt tilbehør til en vegetarisk, eller måske endda vegansk, menu. Jeg lavede sådan en vegetarisk tapas for nogle uger siden, hvor denne servering var en del af gildet. Jeg elsker humus, så at servere bagte gulerødder til som kan dyppes her i er bare hammergodt.

hummus med bagte gulerødder

Hummus med bagte gulerødder

 

Her er en opskrift på et slags tilbehør som passer rigtig godt ind i tapasbordet, som en del af en buffet eller til en fødselsdag hvor temaet f.eks. står på mellemøstlig mad. Her får du opskriften på min yndlings humus og så et forslag til hvad man kan servere til, som f.eks. bagte gulerødder. Jeg kommer desuden med lidt idéer til hvad du kan spise sammen med, andre mellemøstlige lækkerier samt andre bud på små anretninger til tapas. Jeg håber det kan bruges.

Hummus med bagte gulerødder

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

35 minutter

Ingredienser

Hummus

  • 1 dåse kikærter
  • 1 spsk. tahin
  • 1 lille fed hvidløg
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • salt og peber
  • 2 spsk. citronsaft
  • 3 spsk. olivenolie
  • 4-5 spsk. vand efter behov

Bagte gulerødder

  • 500 g gulerødder
  • 3 spsk. olie
  • flagesalt + peber

Sådan gør du

  1. Start med at lave dine bagte gulerødder: tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Rengør gulerødderne, jeg bruger økologiske og skræller dem derfor ikke. Hvis du køber de her fine gulerødder med top, så behold bare toppen på. Det gør det også nemmere at holde ved dem bagefter.
  3. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, hæld olie over og drys med salt og peber.
  4. Bag I 20 minutters tid til de er let bløde, men gerne stadig med en smule bid
  5. Lav så din hummus ved at blende ingredienserne sammen. Jeg bruger en food processor eller minihakker til det.
  6. Smør humus ud på en stor tallerken eller fad og kom de bagte gulerødder over.
  7. Top med persille og forårsløg

Bedøm denne ret

Hvad kan man servere til hummus med bagte gulerødder

Hvis det skulle gå til en ganske almindelig hverdags aften, ville jeg lave en form for kød til – f.eks. køfte som er tyrkiske oksefrikadeller. Eller falafler, hvis jeg gik efter et vegetariske måltid. Her ud over en stor mættende salat, f.eks. en bulgursalat eller en couscoussalat.

 

Andre dips og tapas forslag

 

Mellemøstlig mad

Hvis du gerne vil servere denne omgang humus med bagte gulerødder som en del af en større mellemøstlig menu, så se indlægget her. Virkelig lækre idéer med bl.a salater, kød, pandekager, brød, dips og andet godt.

hummus med bagte gulerødder

Instagram, Facebook og gratis nyhedsbrev

Følg gerne med på min instagramprofil og min facebook-side også, hvor jeg deler en masse madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge, som består af en masse nemme hverdagsretter, altid med godt med grøntsager.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret