Granola

Denne her hjemmelavede granola er én, som jeg bare laver igen og igen! Den er helt perfekt efter min mening. En masse crunch, dejlig sprødhed og let sød – som bare smager mega godt ovenpå diverse morgenmadsting. Jeg elsker at komme den ovenpå f.eks. birchermysli (vores y-morgenmad her hjemme).

granola

sprød granola

Sprød honningristet granola

 

Prøv denne her mega gode hjemmelavede, sprøde, honningristet granola. Opskriften er meget nem at følge og kræver ikke meget af din tid. Du vælger blot præcis de nødder og frø du helst vil bruge. I denne opskrift har jeg brugt hasselnødder, mandler, lidt valnødder, solsikkekerner, græskarkerner og hørfø. Så egentlig bare et mix af alle fra frø/nødder fra ingredienslisten – men det afhænger altid af hvad jeg lige har hjemme. Så varmer man blot smør og honning godt op på panden og blander det sammen med de resterende ingredienser. Ind i ovnen med det hele – rør lidt rundt undervejs – bum, færdig! Et stk. fuld bageplade med lækker sprødristet granola er klar. Hvis du vil, kan du komme rosiner i efterfølgende. Eller måske mørk chokolade. Også bare mums!

Man kan jo fint pynte et brunch bord med hjemmelavet granola. Stil evt. et glas fyldt med granola (som vist på det første billede) på bordet, så kan gæsterne selv bygge sine egne små bowls. Alternativt kan du anrette små fine chiagrødstriflier. Denne er med to forskellige slags chiagrød, et lag bærkompot og selvfølgelig toppet med sprød granola og evt. friske bær.

Sprød granola

Portionen giver en bageplade fuld.

Tilberedelsestid

25-35 minutter i ovnen

Samlet tid

40 minutter

Ingredienser

  • 150 g blandede nødder efter eget valg (mandler, hasselnødder, valnødder mm)
  • 200 g kerner og frø efter eget valg (hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner mm)
  • 200 g havregryn, jeg bruger grovvalsede
  • 1 nip salt
  • 1 god tsk. vaniljesukker
  • 120 g honning eller lys sirup
  • 70 g smør
  • en håndfuld rosiner efterfølgende, hvis man synes

Sådan gør du

  1. Kom nødder og frø/ kerner i en skål. Jeg foretrækker at hakke nødderne groft inden, men de kan også bare bruges hele. Hvis du bruger hasselnødder, vil jeg anbefale at bruge dem uden skal. Giv dem først 10 minutter i ovnen ved 180-200 grader ish, og gnid så skallen af dem (gerne med et viskestykke). Så smager de langt bedre.
  2. I skålen kommes også havregryn, salt og vaniljesukker.
  3. På en pande varmes smør og honning op, så det kommer op og boble godt. Hæld det over blandingen i skålen og bland det sammen.
  4. Spred det ud på en bageplade beklædt med bagepapir og kom det i ovnen i 25 minutters tid ved 170-180 grader varmluft. Vend rundt i det undervejs, gerne hvert 7. minut cirka. så det lige bliver rørt i 3-4 gange.
  5. Tag det ud efter en lille halv time og rør igen, lad det køle helt af. Så bliver det helt sprødt.

Bedøm denne ret

 

Video af granola

Se med her og få et hurtigt overblik over hvordan granola’en kommer til.

Andre foreslag til hvad du kan putte granola ovenpå

 

 

granola med nødder

Følger du mon med på Instagram?

Hvis ikke, så kan du klikke her – så kommer du direkte ind på min Instagram profil – hvis du altså kunne tænke dig at følge med. Jeg deler dagligt madinspiration og generelt lidt fra min hverdag og familie liv.

Kommentarer

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret