Gammeldags fastelavnsboller

Gammeldags fastelavnsboller med vaniljecreme og marcipan remonce. De smager simpelthen så godt, er ganske nemme at lave og så er det her metoden der holder på fyldet, så du ikke går glip af noget af alt det der er bedst ved en fastelavnsbolle.

gammeldags fastelavnsboller

gammeldags fastelavnsboller

Gammeldags fastelavnsboller

 

Få her min bedste opskrift på søde og bløde gammeldags fastelavnsboller. Nogle hvor der ikke er sparet på fyldet og nogle hvor det bliver inde i bollen. I indlægget her deler jeg både opskrift på fastelavnsbollerne, en video så du kan se foldemetoden samt lidt forslag til hvad man ellers kan komme i sine fastelavnsboller. Jeg håber det hele kan bruges. De her er helt klassiske, med creme og remonce – faktisk præcis som jeg allerbedst kan lide dem.

Fastelavnsboller

Opskrift til 12

Samlet tid

2-2,5 timer

Ingredienser

Dej

  • 150 ml mælk
  • 115 g smør
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 1/2 tsk. salt
  • 1/2 tsk. stødt kardemomme
  • 30 g sukker
  • 350 g hvedemel

Vaniljecreme

  • 2,5 æggeblommer
  • 40 g sukker
  • 20 g majsstivelse
  • 1 vaniljestang
  • lidt over 2 dl sødmælk

Remonce

  • 50 g marcipan
  • 40 g blødt smør
  • 30 g sukker

Toppen

  • 1 æggeblomme + 1/2 dl mælk til pensling
  • 50 g mørk chokolade
  • lidt nødder til toppen

Sådan gør du

DEJ:

  1. Lun smørret i en gryde eller i mikrobølgeovnen til smørret smelter. Bland det sammen med den kolde mælk, så det bliver lunken (hellere lidt for koldt end for varmt, da gæret ellers ikke kan hæve ordentligt op). Så vent gerne, hvis det er for varmt
  2. Kom det i en røremaskine sammen med gær. Kom derefter resterende ingredienser ved. Jeg startede forsigtigt og satte så tempo på, så den fik 6-7 minutter på ret høj omdrejning, så dejen til sidst slap alle kanter.
  3. Læg et stykke vitavrap over skålen + et viskestykke og lad dejen hæve i en times tid.

 

VANILJECREME:

  1. Imens laves cremen: flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom det + selve stangen i en gryde sammen med det meste af mælken her til (gem en sjat) og varm godt op, lige inden det koger.
  2. I en skål piskes sukker, æggeblommer, maizena og resten af den kolde mælk godt sammen.
  3. Imens du pisker, hælder du den varme mælk med vaniljekornene ned til æggeblandingen.
  4. Herefter hældes det tilbage i gryden. Nu skal det varmes stille og roligt op imens du pisker godt i gryden. Cremen bliver tykkere, så der skal bare røres konstant imens.
  5. Når den er tyk nok hældes cremen ud på en tallerken og et stykke film kommes over. Læg det helt ned til cremen, så der ikke dannes skorpe på den. Lad den køle af sådan.

 

REMONCE:

  1. I en skål røres marcipan, smør og sukker sammen.

 

FOLDEMETODE:

  1. Kom dejen ud på et bord, drysset med et tyndt lag mel. Rul den ud til en stor firkant og skær dejen ud i lige store firkanter. De skal gerne måle omkring 12*12 cm.
  2. Kom en klat vaniljecreme og remonce på hver.
  3. Fold nu bollerne sammen som vist på videoen nedenfor og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir med lukningen nederst.
  4. Kom igen dit stykke film og et viskestykke over og lad dem efterhæve en halv times tid. Tænd nu ovnen på 180 grader varmluft.
  5. Pensl med æggeblomme og mælk der er rørt sammen og bag dem i ovnen i 15 minutters tid (til de er gyldne på toppen og let sprøde under bunden)

 

CHOKOLADE:

  1. Smelt mørk chokolade og kom en skefuld på hver
  2. Top evt. med hakket pistacie, mandler eller hasselnødder

Bedøm denne ret

gammeldags fastelavnsboller

Video af foldemetoden på gammeldags fastelavnsboller

Her i videoen kan du se hvordan jeg folder dem. Min dej er dejlig elastisk, hvilket gør at jeg kan trække lidt i hjørnerne, uden den sprækker. Sørg for at lave en god stor firkant og pres ellers hjørnerne godt sammen. Jeg presser dem let mod bordet, idet jeg ruller dem sammen for at gøre dem runde.

Forslag til fyld i dine gammeldags fastelavnsboller

I mine er der en lækker vaniljecreme og remonce med marcipan. Simpelt og sådan som jeg best kan lide det. Du kan dog også sagtens komme lidt forskelligt andet fyld i. F.eks. er appelsinskal også godt, et stykke chokolade, små stykker æble – som f.eks. kan suppleres med kanel i remoncen. Marmelade kan bruges eller karamel. Der er virkelig mange muligheder. Hvilken er din favorit?

 

Andre lækre søde bagværks opskrifter

Jeg har samlet alle sådanne opskrifter under Sødt bagværk – her kan du både finde mine bedste kanelsnegle, kardemommesnurrer, chokoladeboller, kringle, brunsviger og den slags. I ved sådan noget lækkert gærdejskage! Perfekte på brunchbordet eller til eftermiddagskaffen.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner og indkøbsliste i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret