Boller – min bedste opskrift på bløde fødselsdagsboller

Opskrift på fødselsdagsboller, som er bløde og luftige. De her boller er et must til en børnefødselsdag, og de er selvfølgelig allerbedst med et godt lag smør på og en kop varm kakao med flødeskum ved siden af.

fødselsdagsboller
Fødselsdagsboller – opskrift på de allerbedste fødselsdagsboller

bamseboller

Bløde fødselsdagsboller

 

De her fødselsdagsboller, eller kernemælksboller bagte jeg for et stykke tid siden, hvor jeg delte lidt billeder på min instagramprofil. De blev virkelig efterspurgt, og nu har jeg endelig haft tid til at få dem skrevet ind til jer. Så her er de, verdens bedste fødselsdagsboller – bløde og luftige og helt perfekte med et godt lag smør. De bør selvfølgelig også spises sammen med en kop varm kakao med flødeskum, det er klart.

Ud over at smage helt forrygende, er de her boller også meget nemme og hurtige at bage. På bare få timer har en en plade fuld af velduftende, lune, hjemmebagte hvide boller.

 

Variationer af fødselsdagsboller

Ønsker du en opskrift på glutenfri fødselsdagsboller? Eller hvad med en variant af de hvide boller med chokoladestykker? Jeg også en opskrift på glutenfri chokoladeboller her.

Nu til opskriften på disse luftige fødselsdagsboller rørt på røremaskine.

Fødselsdagsboller

Opskrift til 20 store boller

De bedste fødselsdagsboller bagt på hvedemel, godt med smør, salt og sukker. Lige præcis som bløde bamseboller bør være

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

2 timer

Samlet tid

2,5 timer

Ingredienser

  • 4 dl lunken vand (lidt koldere end lunken)
  • 50 g gær
  • 10-15 g salt
  • 60 g sukker
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 æg
  • 80 g smør (blødt)
  • 750-800 g hvedemel

Til pensling

  • 1 æggeblomme + 1/2 dl sødmælk

Sådan gør du

  • Kom vand i en røreskål sammen med gær og rør det sammen
  • Tilsæt sukker, kardemomme og æg, og rør igen
  • Kom mel i dejen og rør igen. Når melet er rørt ud, kan du tilføje det bløde smør og salt. Begge dele kan ødelægger gærcellerne hvis det kommer ned til gæret i starten. Så kom først mel ved, og så smør og salt. Det skal røres i forholdsvis lang tid, ind til dejen slipper kanterne. Det tager ca. 10 minutter.
  • Kom et stykke film eller en frysepose du klipper op hen over skålen og læg et vistestykke over også. Lad dejen hæve i 1 time
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Nu skal bollerne formes. Du får helt runde boller ved at bruge den måde jeg bruger i videoen her

  • Læg bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve i en lille halvtime, imens ovnen bliver varm (med fryseposen og et viskstykke over igen)
  • Rør æggeblomme og mælk sammen i en skål og pensl med dette
  • Bag bollerne i midten af ovnen i ca. 20 minutter – ovne er forskellige, så tag dem ud når de er gyldne.
  • Køl af på en rist

Bedøm denne ret

 

Flere gode opskrifter på kager til fødselsdag

boller

hvide boller

Hvordan får jeg bløde fødselsdagsboller?

Tricket til at få bløde og luftige boller er at ælte dem længe nok. Jeg bruger en røremaskine, da det er klart det nemmeste og bedste. Så klarer den røreprocessen for mig og den klarer det godt. Jeg giver mine boller 10 minutters tid på høj omdrejning, så maskinen får æltet en masse luft ind i dejen. Dejen skal slippe kanterne. En anden ting der kan give knap så bløde og luftige boller, er hvis du bruger for meget mel. Dejen må gerne være lidt klistret. Eller rette sagt, den skal være lidt klistret, ellers bliver dine boller tørre.

 

Hævetid på mine boller

Desuden skal dejen hæve længe nok. Det er ikke så vigtigt at tænke over tiden på din hævetid, men kig mere efter din dej – hvordan den udvikler sig. Den skal hæve flot op, gerne 2-3 gange størrelsen. Nogle gange hvis man f.eks. har brugt for varmt eller for koldt vand, har pisket det for længe, så dejen bliver varm. Eller hvis gærcellerne er ødelagt af salt og smør – så går det ud over hævetiden. Så hold hellere godt øje med din bolledej.

 

Salt og smør skal først i til sidst

Når du bager boller, så er det vigtigt at din dej hæver rigtigt op. Salt kan f.eks. nedbryde gærcellerne og smør kan gå ind og omkapsle de her gærceller. Derfor skal det først i til sidst, så dejen efterfølgende kan hæve korrekt. Så bland de andre ingredienser sammen med gør først og slut så med salt og smør.

 

Kan dejen hæve for længe?

Ja, det kan den også. Så kommer bollerne til at smage af gær. De kan desuden risikere at sprække nemmere, når de har hævet i for lang tid. Så igen, hvis du følger en opskrift – så lad være med at hænge dig så meget i hævetider. Kig i stedet for på din egen dej og se om den er hævet godt op. Men den skal ikke dufte for meget af gær, det er tegn på overhævning.

 

Hvorfor sprækker mine fødselsdagsboller?

Enten har du ikke nok smør i dejen, så den ikke er elastisk nok. Eller også har dejen ikke rørt lang tid nok på røremaskinen. Det kan også være at de har hævet for længe eller under et tørt klæde. Jeg kommer altid et stykke vitavrap eller en plastikpose mellem dejen og klædet, for at der ikke kommer for meget luft ind til dejen. Hvis du blot lægger et vistestykke over dejen, bliver skorpen lidt for tør.

 

Kan jeg bage boller uden røremaskine?

Ja, det kan godt lade sig gøre, men du skal ælte i ret lang tid for at få det mest optimale resultet. Jeg bruger altid røremaskine og rører dejen til den slipper kanterne.

 

Kan jeg bage koldhævede fødselsdagsboller?

Ja det kan du godt. I så fald skal du bruge mindre gær og koldt vand. Brug i stedet 1-2 “ærter” gær (den størrelse). Lad så dejen hæve i køleskabet natten over under et fugtigt klæde.Koldhævede boller har også sine fordele, da man kun skal komme dem i ovnen den næste morgen. Dog kan du også bage disse boller aftenen inden og så varme dem op lige inden spisning.

 

Har du en opskrift på grove fødselsdagsboller?

Jeg har en opskrift på helt almindelige grovboller her. De er med masser af kerner og fuldkornsmel. Dem serverer jeg også altid til fødselsdage sammen med de her hvide fødselsdagsboller

 

Er det her boller som kan fryses?

Ja det kan de sagtens. Kom dem i en frysepose og i fryseren. Så kan de blot lunes den dag du ønsker at spise dem. Undgå alt for meget varme her, da de nemt bliver tørre. Så hellere tø dem langsomt op ved knap så hård varme. Pas på med heller ikke at lægge dem for tæt i fryseposen, så du kommer til at presse dem helt sammen. De her bløde boller former sig nemt og bliver derfor flade. Modsat grovboller der bedre holder formen med deres lidt mere hårde skal. Så læg dem forsigtigt i en frysepose og sørg for der er plads i fryseren omkring din pose med boller.

 

Hvad kan jeg komme oven på disse boller?

Ud over smør, pålægchokolade eller en god skive ost, vil jeg anbefale dig at prøve min hjemmelavede marmelade. Eller måske min hjemmelavede sundere nutella.

 

Instagram:

Følg meget gerne med på min Instagramprofil lige her

Kommentarer

  1. Bagte dem som koldhævede med sødmælk i stedet for vand – det blev for bastant. Men jeg tror mit største problem var, at jeg ikke kunne bruge min røremaskine, så dejen blev ikke æltet godt nok til at udvikle glutennetværk.
    Derfor hævede dejen knap nok i køleskabet natten over og i ovnen hævede de, men kun 1/3 af den oprindelige dejklumps størrelse.
    Smage var dog god og de var hverken tørre eller klæge eller som beton.
    Fine, faste boller, med fyldig smag og strejf af kardemomme – næste gang bager jeg dem som alm. boller med varm hævning.

  2. Hej Julie
    Hvis jeg laver bollerne og køldhæver dem, skal de så hæve lidt tid efter de er kommet ud af køleskabet? 🤔
    Mvh Charlotte

    1. Hej Charlotte.
      Åh godt spørgsmål, jeg har ikke lavet de her koldhævet før. Men ja, jeg vil nok lige lade dejen vågne lidt på køkkenbordet, inden jeg former bollerne 🙂

  3. Hej
    Den bagetid du nævner er alt for lang, de ( bollerne) skal Max have 15 min. I ovnen , ellers bliver de tørre

    Vh
    Dorte

    1. Hejsa Dorte. Tak for din kommentar – jeg har lige ændret lidt i opskriften. Ovne er dog forskellige, så det kan sagstens passe at dine boller er færdige efter 15 minutter, men jeg plejer at give dem på den gode side af 20 minutter 🙂 kh Julie

      1. Ja, jeg har ikke prøvet det – men er ret sikker på at du kan bage med plantebaseret smør også.

  4. Hej Julie. Det er nogle helt fantastiske boller, lige det jeg tænkte på da jeg skulle finde opskrift! Elsker strejfet af kaedemomme, de smager bare godt!! Tak for det:)
    En ekstra ting jeg gjorde var at drysse en smule flagesalt på efter jeg havde penslet dem, det blev altså også mega lækkert:)
    Mvh Amy

    1. Hej Amy. Hvor er det bare dejligt at høre! Er helt enig, kardemommen gør bare noget helt særligt. Lyder heller ikke som en dårlig idé, at drysse med lidt salt 🙂 kh Julie

    1. Hej søde Ditte.
      Jeg har lige ændret det til 10-15 gram, så kan man vurdere om man synes det er for meget.
      Men det er der oppe af, – synes egentlig til 50 gram gær at det passer meget godt 🙂 Men jeg kan også godt lide smagen af salt i bagværk.
      Knus!

Vis alle kommentarer (11)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret