Pastaretter

Pastaretter

Pastaretter, retter med spaghetti, lasagne og pastasalater

Her på stedet finder du et hav af spændende pastaretter. Her er både de helt klassiske familieretter som bolognese og lasagne. Men også lidt mere anderledes og grønnere pastasalater. Her er både kolde versioner af pastaretter som en pastasalat vendt i pesto eller guacamole. Samt lune retter med pasta, som f.eks. lasagneruller.

Alle retterne med pasta er super nemme og hurtige at lave. Pastaretter egner sig bare enormt godt til hverdagens aftensmad og langt de fleste børn plejer at være ret vilde med pasta.

Jeg har taget en masse klassiske retter som f.eks. carbonara, givet dem et twist og tilsat lidt ekstra grønt. Derfor finder du mange pastaretter her med lidt flere grøntsager i, men som stadig har den cremede og fede smag mange pastaretter gerne må have.

Pasta er nemt at tilberede og kan spises med så mange andre ting end lige en kødsauce. Jeg bruger ofte en eller anden form for kød (kylling, oksekød, laks eller sprød chorizopølse typisk). Så bruger jeg en hulens masse grøntsager og så en eller anden form for sauce eller tapenade.

Jeg håber du kan blive inspireret, og enten følge opskriften eller bytte lidt ud i den. Du kan jo sagtens erstatte spaghetti med fettucine. Eller pastaskruer med penne. Lasagneplader kan også både fås friske og tørrede. Så brug du blot hvad du har liggende. Om det er fuldkornsversionen eller den hvide pasta, afgør heller ikke det helt store ift. mine opskrifter. Her kan begge dele snildt bruges.

Måske din nye favorit pastaret findes her på stedet. God fornøjelse i køkkenet