Salater

Hent flere

Salater

Salater er noget af det jeg laver alleroftest. Noget af det jeg elsker allermest. En salat er bare det perfekte tilbehør til aftensmaden. Det er i min verden en perfekt frokost, måske sammen med nogle falafler eller lidt kylling eller fisk.

Mange kombinationsmuligheder:

Der er simpelthen så vanvittig mange kombinationsmuligheder med salater. Jeg elsker f.eks. at komme et bagt element i mine salater. Det kunne være ristede kikærter, bagte blomkål, ristede nødder osv.

Masser af sundhed og grøntsager:

Der findes to metoder der fungerer for mig, når jeg skal forsøge at spise så mange grøntsager som muligt. Det er ved at drikke smoothies og så ved at spise salater. Det er ofte nemmere at blende det hele sammen, hvorfor denne metode vælges når det skal gå stærkt. Men jeg kan nu bedst lide at spise mig mæt.

Den perfekte salat:

Den perfekte salat skal i min optik være frisk, sprød, syrlig, snasket, fed, salt og sød på én gang. Jeg kommer altid en base i, som fylder og mætter (f.eks. kål eller salat). Den vender jeg i en dressing, for at gøre give salaten smag og gøre den snasket. Så kommer alt tilbehøret der netop kan give noget frisk og syrligt (her er frugt især godt). Eller fedme og blødhed (avocado, feta og den slags). Til sidst topper jeg salaten med noget sprødt (f.eks. ristede nødder og kerner).

Jeg håber meget du finder inspiration her på siden og opdager en masse nye yndlingssalater. Her er en del til både aftensmaden, men også som en god mættende frokostsalat.