Butternutmos, stegte grøntsager, en pesto og lidt andet godt

DSC07311
Sikke en lang titel. Men her er heller ikke kun en enkelt opskrift, men hele 3 opskrifter i 1! Her er nemlig et bud på lidt lækkert vegetarmad som bare skriger af sundhed. Det du får opskriften på her er:

  1. Mos lavet på butternut squash
  2. Pesto lavet på basilikum
  3. Stegte grøntsager

Retten her blev lavet med min vegetar veninde Stinna for et stykke tid siden. Når Stinna og jeg laver mad, er det som regel uden kød (jeg kan godt finde på at spise lidt ved siden af) – men retten her er uden, og så er den oven i købet glutenfri og sukkerfri. Så har du eller en af dine nærmeste allergier, kunne denne ret måske være noget for dig eller ham/hende?
De 3 opskrifter kommer her (og rækker til 2 portioner):

 Mos på butternut squash

 

  • 1/2 butternut squash (vand til kogning)
  • et nip salt og peber
  • lidt olie og vand (1-2 spsk af hver)

 

  1. Skræld din butternut og fjern kernerne.
  2. Skær den i mindre stykker og kog den i rigeligt vand til den er blød og slipper gaflen (ca. 10-15 minutter)
  3. Kom kødet i en skål med lidt olie og vand, så den kan blendes med en stavblender
  4. Smag til med salt og peber

 

  Pesto

 

  • 1 stor håndfuld frisk basilikum
  • 1 stor håndfuld frisk spinat
  • lidt salt og peber
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 spsk olie
  • 2 spsk parmesanost
  • 1/4 dl vand

 

  1. Kom det hele i en minihakker eller brug en stavblender og kør godt rundt
  2. Er pestoen for tør, kom da lidt mere vand og olie i.

 

 Stegte grøntsager og pinjekerner

  • 1 god håndfuld pinjekerner
  • 1 håndfuld soltørret tomat (på glas i olie)
  • 1/2 aubergine
  • 1/2 butternut squash (den der er tilbage fra mosen)
  • 1 håndfuld feta
  • olie til stegning
  • salt og peber

 

  1. Start med at riste pinjekernerne på en tør pande og læg dem til siden
  2. Snit aubergine og butternut i passende størrelse (vi snittede dem lidt lange, som fritter)
  3. Kom soltørret tomat på en pande sammen med aubergine, butternut, feta og olie
  4. Samg til med salt og peber

 

 Samle, samle, samle.. 

Så er det bare at samle det hele ved at komme mosen i en skål, toppe med de ristede grøntsager og pinjekerner og komme lidt pesto ved. Retten er allerbedst i selskab med lidt lækkert brød. F.eks. disse krydrede og bløde sandwichbrød

DSC07330
DSC07312
DSC07322

Kommentarer

    1. Hej Karin. Tusinde tak for dine opmærksomme øjne 😉 Selvfølgelig er det 1-2 og ikke 12 🙂

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret