Nicecream med mango og mynte

Nicecream er en slags is, sådan lidt softice agtig som er helt cremet i sin konsistens. Men det er en anelse sundere end en klassisk is og langt mere frisk. Denne her er med frossen mango, lime, frisk mynte og kokosmælk. Jeg er helt overvældet over hvor lækkert det er, det er sindssygt frisk og cremet, og jeg skal leve af sådan en skål hele sommeren. Her kommer min bedste nicecream opskrift.

nicecream

Nicecream med mango, mynte og lime

 

Denne cremede omgang blev kreeret forleden, først som en smoothie sammen med min mor og senere med mindre væske som her. Den er også virkelig lækker som en drikke-smoothie, men jeg er faktisk endnu mere fan af den som her. Når den er tyk og cremet og kan spises med ske fra en skål. Den kan bruges som dessert, sådan en udgave arbejder jeg på nu – hvor der skal en kugle vaniljeis i. Den kan også spises som en morgenmad, f.eks. med en sprød granola hen over, jeg tænker at denne rugbrødsgranola med chokolade og hasselnødder ville være et glimrende bud. Sidst men ikke mindst kan den bruges som en sommerlig snack, når man er lidt sulten for sjov.

Nicecream

Opskrift til 3 skåle

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Ingredienser

  • 1 pose mango (250 g)
  • saften fra 1 lime
  • 5-6 isterninger
  • den fede del af en dåse kokosmælk
  • 1 god håndfuld frisk mynte

Sådan gør du

Kom det hele i en blender og kør rundt. Hvis det ikke vil blende, så tilføj lidt vand. Men prøv om du kan undlade det.

Bedøm denne ret

nicecream

Andre sommerdesserter

  • Her er lidt forslag til andre sommerlige friske ting man kan spise i varmen. F.eks. denne chiatrifli, en knap så dessertagtig sag. Men noget som stadig smager sommerligt og lækkert. Jeg ville spise den til morgenmad.
  • Blåbær”is” med cookiedough kugler – en opskrift som minder ret meget om denne her, som også egner sig til både brunchbordet, som dessert til gæsterne hvis det skal være lidt nemt og frisk.
  • Ellers er der vafler med hjemmelavet flødeis. Det er også altid godt, måske knap så sundt som denne. Men virkelig lækkert og noget som kan varieres i det uendelige.
  • Iskaffe – her er min mest cremede og allerbedste opskrift

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge

Kommentarer

  1. Hej Julie,
    Det er virkelig den bedste nicecream jeg har smagt! 🙂 Jeg synes dog min blev ret tynd. Den havde egentlig den rette konsistens indtil jeg blev ved med at blende. Har du erfaring med, at man skal være opmærksom på hvor lang tid man blender sin nicecream?

    1. Åh nej det synes jeg ikke ændrede min. Dog har jeg prøvet det der, når jeg laver dips og tapenader. F.eks. en haydri – jo længere tid jeg blender denne, jo tyndere bliver den. Så det lyder ikke helt usansynligt. Men jeg har dog ikke prøvet det med smoothies og nicecream før. Måske er det den fede del fra kokosmælken som starter ud tyk og cremet, som man så kan blende for tynd. Eller isterningerne måske. Du kan ikke blende den kortere tid så? Eller bliver det så ikke blendet ordentligt ud?

  2. Hej Julie,
    Selve opskriften ser ud til at mangle… eller også har jeg bare stirret mig blind på det 🙈

    1. Nej det er helt rigtigt, en kæmpe brøler fra min side. Det skulle være fikset nu. Beklager 😉

Vis alle kommentarer (8)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret