Flødekartofler

Flødekartofler er jo noget af det bedste, wauw det smager altså godt. Det er ikke en ret vi får særlig tit hjemme hos os, desværre. I virkeligheden mest fordi jeg let glemmer det. Det er ikke noget jeg har fået særlig mange gange i løbet af min barndom, så jeg glemmer lidt det eksisterer. Men altså, lidt en skam – for det smager bare så godt jo. Min version af flødekartofler er med friske krydderurter, jeg har valgt timian og rosmarin. Jeg synes de giver en virkelig lækker og let krydret smag til de fede og bløde kartofler. Jeg har en sjat revet muskatnød i og selvfølgelig godt med fløde. Jeg håber du kan bruge min flødekartofler opskrift

Flødekartofler
Flødekartofler med timian, rosmarin og muskatnød

Flødekartofler

Opskrift til 6-8 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

35-40 minutter

Samlet tid

55 minutter

Ingredienser

  • 1 kg kartofler (evt. øko)
  • 1 løg
  • 1 æg
  • 4 dl fløde
  • 2 tsk. salt og 1/2 tsk. peber
  • 1/2 tsk. revet muskatnød
  • 1 lille håndfuld frisk timian
  • 1 lille håndfuld frisk rosmarin

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 225 grader varmluft
  2. Rengør kartoflerne, jeg bruger økologiske og skræller dem ikke.
  3. Riv dem på et mandolinjern, hvis du har sådan et. Så bliver de helt tynde og fine. Ellers kan du skære dem i hånden, så tyndt som muligt. Vær bare opmærksom på at jo tykkere de bliver skåret, jo længere tid skal de have i ovnen.
  4. Kom kartoflerne i bunden af et ovnfast fad
  5. Hak løg fint og kom over
  6. I en skål røres æg, fløde, salt, peber, muskatnød, hakket timian og rosmarin sammen
  7. Det hældes over kartofler og løg og stilles ind i ovnen
  8. Bag I 35-40 minutter, til kartoflerne er bløde. Vend i det en gang eller to undervejs.
  9. Top med lidt ekstra frisk timian

Bedøm denne ret

 

Opskrift flødekartofler

 

Hvordan laver man flødekartofler? Det er super nemt. Man skal blot have en masse tynde skiver kartoffel i et ovnfast fad sammen med finthakket løg. Kartoflerne kan skæres i hånden eller de kan snittes på et mandolinjern. Så skal der en flødesauce over, som også indeholder et æg og krydderier. Du kan bruge paprika til din sauce, jeg bruger i stedet lidt muskatnød. Du kan tilsætte friske krydderurter eller lade være. Jeg bruger frisk timian og frisk rosmarin, mine favoritter til retten her

 

Hurtige flødekartofler

Min opskrift på hjemmelavede flødekartofler er meget nem og hurtig. Jeg bruger bl.a. økologiske kartofler, så man er fri for at skrælle dem. Jeg bruger et mandolinjern til at skære dem, så man kan få helt tynde og finde skiver. På den måde skal de heller ikke have helt så længe i ovnen. Jeg skruer også min ovn rimelig højt op, så de igen er hurtigt færdige, men også fordi den giver lidt sprødhed til kanten. De fleste opskrifter på flødekartofler jeg har kunne finde, har taget 1 time og 20 minutter eller mere. Det synes jeg er en smule lang tid, hvis man som jeg går i gang med maden en halv time før man skal spise og gerne vil have flødekartoflernes bagetid til at matche kødet på grillen. Så derfor har jeg forsøgt at speede processen lidt op og jeg synes resultatet blev mindst lige så lækkert.

 

Hvad kan man spise sammen med flødekartofler?

Du kan køre mormorstilen helt igennem og lave en glaseret skinke her til, farsbrød, frikadeller eller hakkebøffer. Du kan også sagtens servere noget knap så gammeldaws, så der kommer lidt kontrast til det fede og søde tilbehør. Jeg elsker helt sikkert flødekartofler, men jeg elsker også at spise noget kontrastfyldt her til så. Altså noget der ikke er helt så fed og fyldigt, som f.eks. kylling på grillen og en god frisk salat.

 

Hvilken salat til flødekartofler?

Her kommer lidt friske salater, som jeg synes passer perfekt til de flødestuvede kartofler. Jeg vil anbefale en salat som netop er frisk, og ikke alt for fyldig og mættende i sig selv – da kartoflerne nok skal sørge for dette. Så undgå at komme sådan noget som bulgur, pasta, speltkerner eller quinoa her i. Undgå kød eller fisk i salaten og egentlig heller ikke alt for snasket dressing.

 

Kan retten gøres mere grøn?

Ja du kan sagtens tilføje eller erstatte flere grøntsager. Det er også rigtig lækkert med flødestuvede sød kartoffel. Så du i stedet for eller sammen med de almindelige kartofler bruger søde kartofler. Du kan også tilføje porre eller hvidløg til retten. Du kan tilføje tynde skiver squash eller aubergine sammen med skiverne af kartofler.

 

Kan det fryses

Ja det kan sagtens fryses ned, hvis du har en del tilbage I ikke lige får spist. Kom blot resterne over i en madkasse og smid det i fryseren. Når det skal tø op igen, vil jeg anbefale at lade kassen stå på køkkenbordet, så det langsomt tør op. Til sidst kan det varmes op igen i ovnen eller i mikrobølgeovnen.

 

Hvor længe kan flødekartofler holde sig?

Jeg vil sagtens spise resterne 1-2 dage efter det er lavet. Jeg vil blot komme det ret hurtigt i køleskabet, efter det er spist, så det ikke står ude i solen i flere timer. Når det skal spises igen, vil jeg varme det op. Jeg tænker egentlig også at det er glimrende efter 3 dage, men nok heller ikke mere.

 

Hvor lang tid skal flødekartofler have?

Det afhænger af hvor tynde du får skåret dine skiver. Som sagt bruger jeg et mandolinjern og fik derfor helt tynde skiver. Mine fik en god halv time i ovnen. Skærer du dem selv ud, så er det svært at få dem lige så tynde, og så skal du nok give dem lidt mere i ovnen. De kan sagtens bages ved lidt lavere varme, så skal de også have lidt længere tid. Den sidste faktor der afgør bagetiden, kan være laget af kartofler. Hvis du laver en stor portion i et mindre fad, så de ligger meget oven på hinanden – skal de også bages i længere tid.

Flødekartofler

Følg meget gerne med på min Instagram for flere opskrifter og madinspiration.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret