Rugbrødsboller med chokoladecreme

Reklame for Svansø

rugbrødsboller

Rugbrødsboller

Rugbrødsboller med masser af kerner og groft mel. Hvis der er noget jeg elsker, så er det hjemmebagt rugbrød og her er en version hvor rugbrødet er blevet til rugbrødsboller. De er perfekte til madpakken, da de mætter godt og fylder i maven. De giver kroppen en masse energi og er rige på fuldkorn. Så er lidt sundere og yderst lækkert forslag til madpakken.

Rugboller

Opskrift til 16 stk.

Forberedelsestid

45 minutter

Tilberedelsestid

13 timer

Samlet tid

13-14 timer

Ingredienser

  • 200 g klar surdej (som bobler og er klar til bagning)
  • 250 g knækkede rugkerner
  • 450 g rugmel
  • 200 g hvedemel
  • 1 spsk. flydende honning
  • 1 spsk. salt
  • 100 g solsikkekerner
  • 100 g hørfrø
  • 6 dl vand

Toppings

  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl nødder (mandler og hasselnødder)

Sådan gør du

  1. Hvis din surdej ikke er klar til at bage med, skal denne fodres først og du skal vente til den bliver klar. Test om den er klar ved at dufte til den, den skal dufte syrligt. Den skal have bobler og så flyder den, hvis du kommer den i vand.
  2. Kom alle ingredienserne i en skål og rør det godt sammen. Jeg bruger en røremaskine og lader dejen blive rørt i 5-6 minutter ved høj omdrejning
  3. Kom et vådt klæde over skålen og stil den i køleskabet natten over (eller omkring 12 timer)
  4. Næste morgen formes bollerne og lægges på en bageplade, det er nemmest med våde hænder
  5. Vend dem i enten græskarkerner eller hakkede mandler. Pres kerner og nødder godt ind i bollerne, så de sidder fast
  6. Tænd ovnen på 200 grader varmluft og lad den varme helt op.
  7. Bag bollerne i ovnen i 30 minutter og lad dem køle af på en rist

Bedøm denne ret

Rugbrødsboller i samarbejde med Svansø

Bollerne er lavet i samarbejde med Svansø, da græskarkerner, valnødder, mandler og honning er herfra. Jeg er super stolt af mit samarbejde med Svansø, de forhandler en masse lækkert og det er produkter jeg har brugt i så lang tid jeg husker, så virkelig fedt at de havde lyst til at arbejde med mig også. Se nogle af mine tidligere opskrifter med Svansø her.

 

Chokoladecreme

Jeg lavede denne her sunde chokoladecreme til og ungerne elskede både rugbollerne og cremen. Den er lavet på 1 spiseklar avocado, 1 banan, 1 spsk. kakao, 1 nip salt, 1 spsk. vaniljesukker og 100 g bløde dadler. Stenene kasseres fra avocado og dadler og ellers blendes det hele blot sammen. Jeg brugte en minihakker. Det smager forrygende oven på bollerne.

 

Andre idéer til pålæg

Hvis du ønsker andre idéer til hvad du ellers kan komme i de her rugbrødsboller, så kommer der lidt her.

  • tunsalat, f.eks. denne her med grillede peberfrugter
  • frikadeller, åh jeg elsker en frikadellesandwich med rødkålssalat og syltede agurker
  • hønsesalat denne kan jo kommes med i en madkasse ved siden af, når man skal spise frokost. Så samles sandwichen blot på jobbet eller i skolen
  • lakserilette. Som ovenfor, kan denne også blot snupeps med i en lille bøtte.

 

Rugbrødsboller med surdej

De her boller er lavet med surdej og er uden gær. De er virkelig nemme at lave og tager nærmest ingen tid. Det eneste det kræver, er en aktiv surdej. Den skal derfor fodres inden brug, så den er helt aktiv og boblende. Du fodrer en surdej fra køleskabet med vand og mel, jeg bruger ofte både hvedemel og rugmel. Skal din surdej være klar til brug snart, så brug varmt vand. Du kan teste den ved at hælde lidt i et glas vand. Flyder din surdej, er den klar. Jeg har desuden brugt røremaskine til bollerne, men de kan sagtens laves uden.

rugbrødsboller

Nogle af bollerne har jeg vendt i græskarkerner, andre har jeg vendt i hakkede mandler og valnødder. Man kunne også komme hakket mørk chokolade eller rosiner i bollerne, det vil også være lækkert.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret