Pizzasauce

Pizzasauce er et must til en god hjemmelavet pizza og det er så nemt at lave. Det tager 10 minutter og det gør bare en pizza så meget bedre, når tomatsaucen er hjemmelavet. Min pizzasauce opskrift er med hakket tomat, tomatpuré, hvidløg, balsamico, chili og sukker. På den måde er den både krydret og let stærk, samtidig med at den er sød. Det giver i min optik den bedste hjemmelavet pizzasauce.

Pizzasauce
Pizzasauce med masser af smag

 

Pizzasauce opskrift

 

Her er en yderst nem opskrift på pizzasuce eller tomatsauce, som det også kan kaldes. Denne sauce er perfekt til helt klassisk pizza, men den kan også bruges til en masse andet. Du kan f.eks. bruge den i pizzasnegle, hvor du smører den på en pizzabund og kommer f.eks. revet ost og skinkestrimler på. Du kan også bruge den i en pastaret, f.eks. sammen med grøntsager og kødboller, eller vegetariske frikadeller. Jeg har f.eks. en opskrift her.

Du kan også bruge denne pizzasauce når der skal laves lasagne, hvis du f.eks. tilsætter hakket oksekød eller måske en god sjat røde linser til saucen også. Så har du til en vegetarisk lasagne. Ellers kan du lave en ret med et fad i ovnen, hvor denne udgør saucen. Se f.eks. denne her ret 

Nu til selve tomatsaucen, denne får du en opskrift på her. Den giver en ganske stor portion, nok til 5 pizzaer.

Pizzasauce

Opskrift til nok til 5 pizzaer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Ingredienser

  • 1 lille løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 cm frisk chili
  • 4 spsk. olie
  • 1 dåse hakket tomat
  • 1/2 tsk. sukker
  • 1/2 tsk. salt + lidt sort peber
  • 1,5 spsk. balsamico
  • 2 store spsk. tomatpure
  • 1 lille tsk. tørret oregano

Sådan gør du

  1. Snit løg, hvidløg og chili fint
  2. Kom olien i en gryde og svits ovenstående af i olien til det er blødt (3 minutters tid)
  3. Kom så resterende ingredienser i og rør rundt imens det kommer hurtigt op og koge (1 minuts tid)
  4. Sluk bare for varmen og brug nu din tomatsauce på pizzaer

Bedøm denne ret

Pizzasauce

Vild med pizza?

 

  • Så prøv min opskrift på en nem pizzaedej her. Det er den du kan se på billedet oven for. Den er meget klassisk og meget nem, med få ingredienser.
  • Du kan også smøre din pizzabund med en hjemmerørt pesto frem for en tomatsauce.  Det passer f.eks. virkelig godt sammen med tynde siver kartoffel eller sød kartoffel, løg, frisk rosmarin og ost.
  • Måske du skal prøve en blomkålspizza frem for en klassisk bund. Det er en lidt anderledes type pizza, men også virkelig lækkert og lidt sundere. Til den kan du også bruge tomatsaucen her.
  • Ellers kan du bruge pizzasaucen her sammen med spaghetti og kødboller, lidt som opskriften her.

 

Instagram:

Følg meget gerne med på min Instagramprofil lige her. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev. Dette sender jeg ud hver weekend, hvor man får mine madplaner het gratis. Det foregår lige her

Kommentarer

  1. Hej,
    Lyder lækkert. Har du erfaring med om sovsen kan fryses hvis man ik lige laver 5 pizzaer på én gang 🙈
    Mvh Mette

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret