Ingefærshot med citron

Ingefærshot på den allernemmeste måde man kunne forestille sig. Her skal hverken skrælles, koges eller ventes i en masse timer. De her shots af frisk ingefær er klar på 15 minutter og de smager så godt.

Ingefærshot med citron

Ingefærshot

Opskrift til 15 shots

Forberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

15 minutter

Ingredienser

  • 250 g frisk økologisk ingefær
  • 7 dl vand
  • 2 citroner
  • 4 spsk. honning eller agavesirup

Sådan gør du

  1. Skær ingefær i mindre stykker og kom det i en blender med vand (du behøver ikke skrælle det, hvis det er økologisk)
  2. Blend det
  3. Hæld det igennem en si ned i en skål, og pres saften fra pulpen med, kasser pulpen
  4. Tilføj citronsaft og honning og rør det sammen. Du kan evt. give det en tur med i blenderen, for at få det blandet helt.

Bedøm denne ret

Ingefærshot med citron og honning

 

Her deler jeg min bedste og nemmeste opskrift på hjemmelavet ingefærshot. Jeg er faktisk ret vild med de her shots og ingefær generelt, selvom det er en smule krads. Men især de ingefærshots man får på caféer, de smager så godt. De er dog også utrolig søde og i virkeligeheden nok ikke specielt sunde. Men denne her kombination af den kradse ingefær, den syrlige citron og den søde honning – den er nu ikke værst.

Så derfor ville jeg også selv i gang forleden, og besluttede mig hurtigt for at mit ingefærshot også skulle indeholde citron og honning. Dog ikke så meget honning, som caféudgaven.

 

Verdens nemmeste ingefærshot

Jeg gik lige lidt på google og tjekkede opskrifterne ud, og jeg kan se at det nemt kan blive halv besværligt. Enten skal man skrælle ingefær, koge det op, si det, og/ eller vente en masse på at det trækker og sætter sig. Jeg havde jo ligesom lyst til ingefærshot her og nu. Så derfor blev min metode noget nemmere og hurtigere. Om det er den rigtig, det ved jeg ikke. Men den er hurtig. På 15 minutter max, havde jeg en helt kande friskpresset hjemmelavet ingefærsaft eller ingefærshots som det nok mere skal bruges til. Det eneste jeg brugte var min blender og en si.

 

Variationer til smagen

  • Brug gerne en masse citronsaft i dine ingefærshots, det giver et lækkert syrligt touch.
  • Brug evt. appelsinsaft også, det gør også kun smagen endnu bedre
  • Kom evt. frisk gurkemeje i også, det er super helse sundt og godt for immunforsvaret
  • Kom rødbedesaft ved, så man får de her smukke pinke rødbede-ingefær shots.
  • Kom chlorella eller spirulina i og tilføj evt. også æblesaft for at gøre det lidt sødere. Disse alger indeholder en masse proteiner, mineraler, vitaminer og omega 3 fedtsyrer, og er derfor også virkelig helseagtige.

Ingefærshot

Hvad er ingefær godt for?

Ingefær er antiinflammatorisk og derfor super godt til at bekæmpe betændelsestilstande. Ingefær styrker immunforsvaret og det kan også afhjælpe kvalme. Det giver en dejlig varme til maven, som kan være gavnlig hvis man f.eks. har spist en del koldt i løbet af dagen. Så er det godt for maven at blive varmet lidt op. Så er det rigt på en masse vitaminer og mineraler, som f.eks. kalium der øger blodtilførslen til huden.

 

Skal citronerne være økologiske?

Gerne, men det er ikke et must. Jeg bruger kun saften til denne opskrift. Brugte jeg også skrællen, vil jeg til en hver tid altid bruge økologiske.

 

Kan man bruge de her ingefærshots i ingefær te?

Ja du kan sagtens hælde lidt af det her ingefærshot i et glas og komme kogende vand ved. Så får du en lækker citron- ingefær te. Ellers kan du skære lidt skiver af en frisk ingefær og kom det i et glas med skiver af økologisk citron (her bruger du jo skrællen). Top igen med kogende vand.

 

Hvordan laver man ingefærshot uden blender?

Hvis du ikke ejer en blender så fortvivl ikke. Så kan du bruge en mere klassisk opskrift, som f.eks. den Maria Vestergaard har her. Her koger du i stedet den skrællede ingefær op med vand og sier det efterfølgende. Men i den opskrift bliver din ingefær kasseret, hvor du i min får meget mere ingefær med – da det hele bruges.

 

Få flere opskrifter på andre drikkevarer

Se også min grønne smoothie, min iskaffe (nærmere end iceblend) og en havtornssmoothie hvis du mangler inspiration til noget der kan drikkes.

 

Få flere opskrifter der indeholder ingefær

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg gerne med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge, som består af en masse nemme hverdagsretter.

Kommentarer

    1. Vores stod 6 dages tid i køleskabet 🙂 Jeg vil selv smide det ud efter en uge, hvis man ikke drikker det inden 🙂

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret