Pølsemix med pasta

pølsemix pølsemix med pasta Pølsemix (næsten) – denne her er med pasta og måske lidt anderledes end den klassiske pølsemix. Ikke desto mindre får den mine tanker hen på den klassiske kaffeterie-ret. Denne her version er bare lige den tand mere lækker, hvis du spørger mig.

 

Pølsemix – dog med pasta.

 

Pølsemix havde jeg nok alligevel aldrig forestillet mig skulle forbi min blog. Når jeg tænker pølsemix forestiller jeg mig sådan en (ja undskyld) ret klam omgang fra grillen eller fra kafeteriet i den lokale badmintonhal. Måske var det heller ikke min umiddelbare tanke at denne her ret skulle ende ud i noget der minder om en pølsemix. Men altså, det er jo nærmest det der er. Jeg delte nemlig et lignede billede for ret lang tid siden efterhånden på min instagram. Et hurtigt billede jeg havde taget af vores aftensmad, det var egentlig ikke planen, at den skulle forbi herinde. Men da en hel del spurgte efter opskrift, må den jo hellere komme herind. Så bedre sent end aldrig, her kommer den. Min version af en måske lille smule sundere pølsemix

Pølsemix

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Ingredienser

  • 300 g pasta
  • 400 g pølser (jeg bruger nogle af god kvalitet, mine er fra Aalbæk)
  • 3 spsk. olie
  • 3 fed hvidløg, revet
  • 1 rød peberfrugt
  • 15 cherrytomater
  • 1 nip cayennepeber eller chilipulver
  • 1 spsk. kokossukker
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 1 dåse hakket tomat
  • salt og peber
  • frisk basilikum
  • frisk parmesanost

Sådan gør du

  1. Sæt en gryde over med vand, så du kan få kogt din pasta
  2. Skær imens pølser, cherrytomater og peberfrugt ud i mindre stykker
  3. Kom pastaen ned i kogevandet og kog efter anvisning (som regel omkring 15 minutter)
  4. Kom olie i en dyb pande eller i en nok og svits først pølserne af ved middel-høj varme til de har taget lidt farve (ca. 5-7 minutters tid)
  5. Kom så revet hvidløg, cherrytomater og peberfrugt herned og giv det 5 minutter mere
  6. Tilføj cayennepeber, kokossukker og tomatpuré og vend det rundt.
  7. Tilsæt så hakket tomat og smag til med salt og peber
  8. Vend din kogte pasta rundt her i og server med frisk basilikum og friskhøvlet parmesanost

Bedøm denne ret

pølsemix

Andre idéer til denne her ret

I stedet for at bruge cherrytomater og peberfrugter, kunne man måske også bruge squash, aubergine, løg og porrer (eller blot supplere hermed). De grøntsager vil helt sikkert også fungere. Man kunne også tilføje en dåse kokosmælk eller fløde, og få noget mere sauce ud af retten. Pølserne kan skiftes ud med chorizopølse, parmaskinke eller bacon som man steger sprødt. Pasta kan skiftes ud med kogte kartofler man rister af sammen med retten eller hvad med bagte blomkål, som man kan servere sammen med. Der er mange muligheder for at sætte sit eget præg på denne ret.

Andre lignende opskrifter

Retten her minder en lille smule om denne her pastaret, som jeg også for nyligt har delt. En vegetariske pastaret dog hvor saucen er lavet på blomkål og peberfrugt. En virkelig glimrende måde at snyde en masse grøntsager i sin mand og/eller børn. Hvis ikke den kunne friste dig, vil du måske elske denne svenske pølseret. Det er også en rigtig hverdagsklassiker her hjemme, som både mand og unger elsker.

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

  1. Dejlig hurtig og meget børnevenlig ret!
    Hvis du en dag skulle lave en kategori med hverdagsmad, der tager under 30 min. at tilberede og samtidig smager skønt, så er den her en perfekt start 😄

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret