Pita med serranoskinke, mozzarella

pita med serranoskinkePita med serranoskinke – et bud på en virkelig nem omgang aftensmad eller frokost. Eller måske en idé til madpakken hvis man skal på arbejde eller ud på en tur.

 

Pita med serranoskinke, en hjemmelavet grøn pesto og mozzarella

 

Her er en af verdens nemmeste opskrifter, den er nemlig fuld af snyd. I hvert fald hvis man søger noget hjemmelavet helt fra bunden. Jeg har nemlig købt de her pitabrød (til gengæld synes jeg faktisk de er noget nær verdens bedste pitabrød). Jeg har også en opskrift her, hvis man hellere selv vil kaste sig ud i dem. Men de her er fra Netto af mærket premieur og de er super bløde og lækre. Jeg har fyldt dem med feldsalat (kunne sagtens være ruccola), god serranoskinke, bøffel mozzarella, avocado, syltede rødløg (som dog er hjemmelavede) samt en grøn pesto som ligeledes er lavet fra bunden.

For den helt nemme version kan pestoen jo også sagtens købes færdiglavet, men i indlægget her eller jeg opskriften på den. Jeg synes denne her kombination af lidt italiensk inspireret fyld er helt perfekt. Håber I har lyst til at prøve min opskrift af på pesto og lave dig den bedste nemme pita med serranoskinke

Pita med serranoskinke, avocado og mozzarella

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

15 minutter (uden tiden for de syltede rødløg)

Ingredienser

Grøn pesto

  • 45 g basilikum (eller en kombination af persille og basilikum)
  • 10 g ristede pinjekerner
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1 godt nip salt (ca. 1/3 tsk)
  • 15 g parmesan ost
  • 1/2 dl olie (jeg bruger en smagsneutral olivenolie)

Desuden

  • pitabrød
  • 1 pakke god serranoskinke
  • 1 pakke bøffelmozzarella
  • 1 god hånfuld feldsalat
  • 1 avocado
  • et par syltede rødløg

Sådan gør du

  • Hvis du ikke har syltede rødløg liggende og ønsker at have dem i din pita, skal disse laves først. Følg linket oppe i teksten. De skal laves mindst 1-2 timer inden de kan bruges, gerne dagen inden.
  • Lav så din pesto: rist pinjekernerne på en tør pande og kom ellers alle ingredienserne i en minihakker eller foodprocessor. Kør rundt til du har en cremet pesto
  • Lun dine pitabrød, gør klar med serranoskinke, avocado og mozzarella.
  • Kom fyldet inkl. pesto og syltede rødløg i dine pitaer og nyd med det samme

Bedøm denne ret

 

Et lille tip til at få mere smag og cremet konsistens ud af din mozzarella

Inden du åbner din pakke mozzarella, lav en skål med meget varmt vand. Kom pakken med ost herned (den er stadig lukket). Lad den ligge i det varme vand nogle minutter, så osten smelter en smule og bliver lækker blød. Det fremhæver smagen og gør osten cremet. Åbn så posen, hæld vandet ud herinde fra og skær osten i tynde skiver.

Instagram

Følg også meget gerne med ovre på min Instagramprofil hvor jeg deler flere madbilleder, opskrifter og inspiration til en sundere livsstil. Du kan også tilmelde dig mine nyhedsbreve helt gratis og få tilsendt mine madplaner hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret