Sundere chokolade cookies

Sundere chokolade cookies

 

Her er en opskrift på noge virkelig nemme cookies, som endda ikke er super usunde. Der er smør i og mørk chokolade. Sukkeret kommer fra kokossukker, og så er der godt med havregryn og nødder i opskriften. De er dejlig sprøde og alligevel lidt bløde inden i, som sådanne småkager bør være.

De tager en lille halv time at lave alt i alt og så er der en hurtig snack til den søde og lette sult. Opskriften giver 12 styks. Håber I har lyst til at prøve dem. De kan sagtens fryses ned, de er stadig gode når de tages op igen.

Cookies med mandler og chokolade

Opskrift til 12 styks

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

12-14 minutter

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

  • 70 g mandler
  • 70 g mørk chokolade
  • 75 g kokossukker
  • 1/3 tsk. salt
  • 80 g havregryn
  • 100 g hvedemel
  • 2 æg
  • 60 g blødt smør

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Hak mandler og mørk chokolade groft og kom ellers det hele i en skål
  3. Rør det sammen og pres så kugler sammen og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  4. Bag dem i den varme ovn i ca. 12-14 minutters tid, til de er sprøde uden på – men stadig lidt bløde inden i.
  5. Tag dem ud og kom dem på rist.

Bedøm denne ret

Se også min opskrift på hjemmelavet sundere marcipan og hjemmelavet nougat for mere hjemmebag og julehygge

I er også meget velkomne til at følge med på min instagram for flere madbilleder og nemme opskrifter.

Kommentarer

    1. Det kan man sagtens 🙂 Kokossukker har en smule varm smag – men jeg tænker stadig de vil blive gode med almindelig sukker 🙂

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret