Glutenfri granola, kompot og yoghurt

Reklame

Glutenfri granola som er sprødt og lækkert med store chunkey stykker chokolade. Her til en blåbær kompot og syrlig græsk yoghurt

 

Glutenfri granola

 

Her er en opskrift på den sprødeste lækreste glutenfri granola lavet i samarbejde med Europantry. Jeg har tidligere lavet opskrifter i samarbejde med denne her skønne virksomhed, som sælger glutenfrie produkter på deres hjemmeside. Bl.a. en helt masse mel, som er super skønt at bage med. F.eks. har jeg tidligere bagt de her glutenfrie gulerodsboller, de her glutenfrie chokoladeboller, de her glutenfrie pølsehorn og denne her citrontærte med glutenfri bund. Alle nogle virkelig gode glutenfrie opskrifter, hvis jeg da selv skal sige det ;o)

Denne her gang har jeg smækket en sprød glutenfri granola sammen. Den er nemlig lavet på gutenfrie havregryn. Ellers har jeg en masse kerner og nødder i samt et drys kardemomme. Jeg har varmet lidt smør, vand og krydderier op til det er smeltet og vendt gryn, kerner og nødder rundt her i. Ind i ovnen med det og så lader jeg det køle helt af inden jeg så tilføjer store chunkey stykker chokolade. Det smager så lækkert! Denne her sprøde glutenfrie granola er serveret oven på græsk yoghurt sammen med en blåbærkompot og friske bær.

I fremgangsmåden har jeg skrevet at opskriften rækker til 8-10 personer, det er granolaen det gælder på. Jeg har desuden skrevet at det tager ca. 40 minutter i alt, her kan du også godt nå at lave både kompot og anrette din lækre morgenmad.

 

Glutenfri granola

Opskrift til 8-10 personer

glutenfri granola

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

40 minutter

Ingredienser

Granola

  • 60 g smør
  • 1/2 dl vand
  • 4 spsk. agavesirup eller akaciehonning
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 tsk. kardemomme (evt. også kanel hvis du synes)
  • 250 g glutenfrie havregryn
  • 100 g blandede kerner og frø (jeg brugte solsikkekerner, græskarkerner, hørfrø)
  • 100 g blandede nødder (mandler og hasselnødder)
  • 50 g hvid chokolade
  • 50 g mørk chokolade

Blåbær kompot

  • 1 dl frosne blåbær
  • 1/2 dl vand
  • 1 spsk. agavesirup

Yoghurt og friske bær

  • Græsk yoghurt, naturel sødmælks yoghurt eller hvad du ellers foretrækker
  • Evt. friske bær til toppen

Sådan gør du

Granola, kompot og anretning

  • Tænd ovnen på 175 grader
  • Smelt smør, vand, honning, salt og kardemomme i en gryde.
  • Kom det i en skål sammen med de glutenfrie havregryn
  • Hak nødderne og kom disse, gryn, frø og kerner i skålen. Vend det hele godt rundt
  • Kom det hele på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Bag det i ovnen i 20 minutters tid. Vend undervejs i granolaen. Gerne hver 5 minut
  • Tag pladen ud og lad den køle af. Når din granola er kold kan du komme grofthakket chokolade ned til den. Pas på du ikke kommer det ned til en varm granola, så det smelter.
  • Imens din granola er i ovnen kan du lave din kompot: kom de frosne bær i en gryde sammen med vand og agavesirup. Varm op til du kan mose blåbærerne lidt.
  • Kom yoghurt i en skål, anret med kompot, granole og friske bær

Bedøm denne ret

glutenfri granola

glutenfri granola glutenfri granola

Brug det som en dessert

Skal det være mere en dessert, kan du komme flødeskum i den græske yoghurt og en smule vaniljepulver. Så kan du servere dem i små gennemsigtige glas, så det bliver fine trifli. Selve blåbærkompotten er helt vanvittig nem at lave, den kan jo også laves med andre bær end lige blåbær. Hvis du gerne vil have den lidt mere tyk, fast og stiv i det som en slags marmelade kan du tilføje enten chiafrø (bliver ret marmelade agtig) eller lidt loppefrøskaller, så bliver det mere gele agtigt

 

Rabarberkompotten fra billedet

Måske har du luret at der er et lille glas på billedet med den fineste lyserøde rabarberkompot. Den kan du finde en opskrift på her. Dg har jeg i den opskrift tilføjet æble, så den får en mere lakse-agtig-farve. Ved kun at bruge rabarber bliver den fin lyserød.

Instagram

Følg meget gerne med på min profil for flere opskrifter og en masse madinspiration

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret